Karen Barritza sikrede sig fredag karrierens 7. double-titel, og lørdag forsøger hun at følge op med endnu en titel i single

Resultatmæssigt har 2016 formentlig været den hidtil bedste sæson for Karen Barritza, der opnåede sin hidtil højeste year-end ranking som no. 458, og i juni nåede hun sin hidtil højeste rangering som no. 412.

Karen deltager kun lejlighedsvis i double, men det er alligevel i løbet af karrieren blevet til 6 double-titler i ITF-regi, senest i august 2016, da hun sammen med Chiara Scholl (USA) vandt finalen i Rotterdam, hvor hun desuden var i finalen i single mod sin doublemakker, som også løb med titlen i single.

ITF Rotterdam: Karen Barritza vandt double og havde 2 matchbolde i single-finale

Karen Barritza, Chiara Scholl
Foto: Rotterdam Open/Jari Mulder – Karen Barritza, Chiara Scholl ved Rotterdam Open 2016

Ved $10.000 turneringen Aava Open i Helsinki har Karen for 2. gang i 2016 spillet sig i finalen i både double og single, og ligesom i Rotterdam blev det også i Helsinki til Karens 7. double-titel, da hun sammen med Laura-Ioana Andrei (ROU) vandt over Alina Silich/Valeriya Zeleva (RUS) 6-4, 6-3

Laura-Ioana Andrei og Karen Barritza
Foto: Jouko Siko

Tennisavisen har modtaget ovenstående billede fra kampens afslutning samt et par billeder fra præmieceremonien fra arrangørerne

Laura-Ioana Andrei og Karen Barritza
Foto: Jouko Siko

Inden doublefinalen spillede Karen, der er seedet 3 i turneringen, semifinale i single mod 2. seedede no. 450 Kimberley Zimmermann (BEL), og efter et komfortabelt 1. sæt, som Karen vandt 6-2 på godt en halv time, måtte hun bruge det dobbelte i 2. sæt, inden hun efter 1 time og 3 kvarter kunne stå som vinder 6-2, 7-5.

I modsætning til i Rotterdam, hvor hun mødte sin double-makker i finalen, møder hun lørdag 7. seedede no. 616 Elena Rybakina (RUS), der i semifinalen vandt over no. 520 Sabrina Santamaria (USA) 6-4 1-0 Ret’d.
I tilfælde af sejr, vil det være Karens 6. titel i karrieren.
Tidligere i år vandt Karen titlen ved 10K i Båstad.

ITF Båstad: Finale sejr til Karen Barritza over double-vinder

Foto: Henrik Holm
Foto: Henrik Holm – Karen Barritza og Cornelia Lister – Båstad 2016
Forrige artikelITF Heraklion: Emilie Francati igen i double finale
Næste artikelTE U14 Farum: Nikoline Gullacksen slår sig i finalen
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.