Mohamed Shabib skulle i dag møde Dominik Kellovsky fra Tjekkiet i første runde af ITF turneringen i Doha, Qatar

Tjekken startede kampen med at vinde sit serveparti, imens Shabib blev brudt, og danskeren fik dermed ikke den bedste start på kampen, Shabib brød dog straks tilbage, og en reducering til 1-2 var i hus.

Desværre kunne Shabib slet ikke få gang i sin serv, han måtte se sig brudt endnu engang og havde på dette tidspunkt af kampen endnu ikke vundet point i egen serv, 1-3

Shabib gik dog ikke i stå trods svigtende serv, men brød endnu engang sin tjekkiske modstander, 2-3, 3. gang blev lykkens gang for danskeren, som vandt sit serveparti og udligningen var i hus, 3-3

Begge spillere holdt herefter serv frem til stillingen 4-5, hvor Shabib desværre måtte se sig brudt, første sæt var tabt 4-6

Danskeren holdt dog hovedet koldt, og brød modstanderen i andet sæts første serveparti. Desværre virkede det stadig ikke til at Shabib havde fået helt gang i sin serv, og han måtte se sig brudt for 4. gang i kampen, 1-1.

I det efterfølgende parti havde Shabib 2 breakbolde, men formåede ikke at udnytte dem, tjekken bragte sig foran 2-1. Shabib fik med lidt besvær vundet næste serveparti, og stillingen var igen lige.

Begge spillere vandt herefter et serveparti hver, indtil Shabib ved stillingen 3-3 brød sin modstander, og bragte sig foran 4-3

I det efterfølgende parti måtte Shabib afværge to breakbolde, inden han tog pointet og bragte sig foran 5-3. Den tjekkiske modstander holdt serv, men Shabib kunne nu serve sættet hjem.

Shabib vandt sit serveparti og dermed sættet 6-4,  kampen skulle derfor ud i et afgørende 3. sæt.

Danskeren startede 3. sæt med at bryde sin tjekkiske modstander, det blev dog til en gentagelse af starten af andet sæt, da tjekkiske Kellovsky straks brød tilbage.

Tjekken vinder herefter de næste tre partier, inden Shabib ved stillingen 1-4 vinder sit serveparti og reducerer til 2-4. Modstanderen vinder herefter sit serveparti og sætter maksimalt pres på danskeren, 2-5

Shabib vandt sit serveparti, dog blot for at se sin modstander gøre det samme, og han måtte se sig besejret, 3-6.

Dermed sluttede det i første runde for Mohamed Shabib, efter nederlag 4-6, 6-4, 3-6.

Det kan nævnes at Shabibs doublemakker Morgan Johansson også tabte sin første runde kamp, de kan nu begge koncentrere sig om deres fælles doublekamp, hvor de møder det 4. seedede par Davidson/Bourchier i anden runde

 

 

 

 

Forrige artikelTV Kampe: Canal8 Sport viser også kampe fra ATP 1000 Monte Carlo
Næste artikelITF Junior Plovdiv: Ingildsen og Sigsgaard snublede på første trin
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.