Toppen af verdenseliten kæmper på gruset i Frankrig, men der spilles også tennis i resten af verden. I Tyrkiet skulle Frederik Ørvad forsøge at skaffe sig sine første point til verdensranglisten.

Ved ITF turneringen i Bursa, Tyrkiet, var Frederik Ørvad direkte i hovedturneringen. Dette gjaldt ikke for hans russiske modstander Fedor Chervyakov, som måtte igennem kvalifikationen.

Nogen gange kan det være en fordel at møde kvalifikations spillere, da det som regel er lavere rangeret spillere, imens det i andre tilfælde kan have den negative effekt, da modstanderen har haft mulighed for at få et par kampe i benene.

Det var dog en lidt atypisk modstander, Fedor Chervyakov er modsat Frederik Ørvad repræsenteret på verdensranglisten (ATP 1026), imens Ørvad endnu mangler at spille sig til sit første point.

Trods et godkendt 1. sæt måtte Frederik Ørvad strække våben, med nederlag 6-4 6-2 .

Dette var Ørvads anden kamp ved en hovedturnering på dette niveau, og forhåbentlig noget mere rutine med disse kampe kan hjælpe danskeren i fremtiden.

I næste uge er Frederik Ørvad tilmeldt en turnering samme sted, det ser dog ud til han må spille kvalifikation for at komme med.

 

Forrige artikelUnderholdning: Se top 10 med Roger Federers geniale fake-shots
Næste artikelFrench Open: 4. runde overstået – gigantmøder venter i kvartfinalerne
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.