Emilie Francati fik vendt et truende nederlag efter 1-6 i 1. sæt til sikker sejr i 3. sæt mod 6. seedet i kvalifikation til 25K turnering

Da Emilie Francati i fredags tabte i kvartfinalen ved 10K turneringen i Sezze, var hun meget tæt på at lave comeback, da hun ved 1-5 i 3. sæt fik reduceret til 4-5, inden 2. seedede no 401 Maria Marfutina (RUS) fik lukket kampen 6-2, 5-7, 6-4.

Nederlaget betød samtidig, at Emilie kunne nå at spille 1. runde i kvalifikationen ved den italienske $25.000 turnering 6° TROFEO CPZ i Bagnatica, hvor hun lørdag skulle have mødt Francesca Sella (ITA), men kampen blev udsat til søndag.

Ligesom i førnævnte kamp i Sezze tydede kampens udvikling i 1. sæt ikke på dansk sejr, da Emilie efter 34 minutter havde tabt sættet 1-6 uden en eneste break-mulighed til danskeren, der desuden bidrog med både 3 ESser og dobbeltfejl.

I et mere jævnbyrdigt 2. sæt have Emilie 4 break-muligheder, og mod slutningen af sættet udnyttede hun en enkelt, mens modstanderen ikke var i stand til at udnytte hendes 2 muligheder, og Emilie var dermed tilbage i kampen.

I 3. sæt var der ingen slinger i valsen, og trods en første serve-procent på 47 og uden ESser, kunne Emilie alligevel uddele “æg”, og hun vandt kampen 1-6, 6-4, 6-0.

For at komme med i hovedturneringen skal Emilie vinde yderligere en kamp, når hun i kval-finalen møder 10. seedede no. 627 Martina Colmegna (ITA).

Emilie stiller også op i double, hvor hun igen spiller sammen med Cornelia Lister.
Den dansk-svenske duo, som fortjener betegnelsen “Bryan-sisters” vandt 2 uger i træk double-titlen i Båstad tidligere på året.

Forrige artikelITF Huy: Søren Hess-Olesen blød opstart i Belgien
Næste artikelTysk drøm brast – tjekkisk hammer viser klasse
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.