Karen Barritza sluttede 2016 i kvalifikationen til TEB Ankara Cup, hvor en formstærk 19-årige rumæner sendte danskeren på juleferie

I den seneste måned har Karen Barritza haft stor succes på tennisbanen, idet hun både vandt single og double titlerne i Helsinki, og desuden var hun efterfølgende med til at vinde det svenske mesterskab for Fair Play Tennisklubb

Dermed satte Karen et flot punktum for en sæson, som resultatmæssigt formentlig er hendes hidtil bedste i karrieren, hvor hun desuden opnåede sin hidtil højeste rangering som no. 412 i slutningen af juni måned, og på den seneste rangliste er hun blot en enkelt plads fra denne placering.

Måske var det en medvirkende årsag til, at Karen ville forsøge at give sig selv en ekstra julegave ved at forbedre denne rangering, da hun valgte at tage endnu en turnering i juleugen, hvor $50.000 turneringen TEB Ankara Cup i Tyrkiet afvikles.

Det blev dog kun til en enkelt kamp, idet Karen i 1. kvalrunde tabte 5-7, 3-6 til 19-årige Raluca Georgiana Serban (ROU), der er no. 480 på ranglisten.
Rumæneren har også haft sportslig succes i slutningen af sæsonen, idet hun 2 uger i træk vandt titler i 10K turneringer i Heraklion i november.

 

Forrige artikelTE U14 Bergen: Double-titel til Oskar B. Poulsen. Leo Borg i single-finale
Næste artikelTennisviden: Afsnit 17 Præstér med begge sider af mønten
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.