Det var en lidt underlig match mellem to nr. 1’ere i verden – en nuværende og en forhenværende. I en finale hvor den ene var den ældste i en finale i Indian Wells, og som havde vundet titlen to gange tidligere – den anden noget yngre som kunne vinde sin anden titel. Damernes og mændenes finale havde to ting til fælles, de indeholdt begge to nuværende verdens ettere og de havde begge to – Serena Williams og Novak Djokovic – været i 87 finaler før denne. og alle fire finaledeltagere havde hver især kun tabt en kamp i 2016.

Vika, som Victoria Azarenka hedder blandt fans, har været på vej tilbage til top 10 det sidste halvandet år, og med en sejr i finalen ville hun nå #8 på ranglisten. Serena Williams ville med en sejr blive den eneste med tre titler i Indian Wells. Der var ligesom lagt op til noget at kæmpe for.

Vika kom godt igang i første sæt – brød Serena allerede i første parti og det blev afgørende for første sæt. Serena havde svært ved at finde et modsvar mod Vikas server og energiske spil – motoren var ikke rigtig kommet i gang før sættet var ovre, dog antydede de sidste partier i sættet at Serena var vågnet op. Det blev 64 til Vika i første sæt kunne det virkelig passe, at vi skulle ud i Serenas første tre sætter i turneringen.

Andet sæt blev en tro kopi i starten, da Vika brød igen i første parti. Det blev 20 og 30, da Serena taber sit andet serveparti i sættet – så røg den anden ketsjer, hvilket resulterede i lidt forvirring, da det på grund af, at det var anden gang Serena havde smadret en ketsjer, medførte en point straf. Vika kom derfor fint fra start i fjerde parti, idet hun førte 15-0 inden hun fik servet. Det blev 40, 41 og 51 og Vika kunne serve kampen hjem, men således skulle det ikke gå. Serena havde fået styr på ketsjer, spil, temperament og Vika og vandt det ene point efter det andet. Pludselig stod det 54 og Vika nede 15-40. Igen fandt Vika spillet og servede pointene hjem og dermed kampen 64 64.

Et par bevægede damer sagde tak for kampen til hinanden, publiikum og alle de andre. Det blev ikke enstor finale men glimpvis kom der nogle gode dueller specielt i andet sæt. For anden gang i træk tabte Serena en stor finale – sidste gang var ved US Open. Victoria Azarenka er med sejren kommet tilbage i top 10 på en 8. plads. Well done Vika.

Forrige artikelFED Cup: Dansk oprykning kræver 2 Wozniacki sejre
Næste artikelSkandinavisk fokus: Succes i broderlandene
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.