Caroline Wozniacki annoncerede for nyligt, at hun trækker sig efter Australian Open i januar. Har Danmark nogle kvalificerede kandidater til at følge i hendes fodspor?

Det kom måske som en overraskelse for mange, at Caroline Wozniacki i december 2019 annoncerede, at hun havde valgt at gå på pension.

Med 32 titler, 71 uger som nummer et på verdensranglisten og 15 år som professionel er der måske ikke noget at sige til, at den succesfulde tennisspiller har valgt at fokusere på andre aspekter af sit liv.

Men efter karrierens største triumf med grand slam-titlen ved Australien Open i 2018 har de seneste år været præget af skader. Det kan også ses på bookmakernes vurdering af hendes chancer ved Australian Open i januar, hvor hun for eksempel hos Unibet Sport ligger til odds 81.00 og dermed er langt fra favoritterne. Så måske er det bedst at sige farvel, mens man trods alt stadig befinder i nærheden af toppen. 

Udover at kunne glæde sig over sine egne flotte præstationer kan Wozniacki også glæde sig over den inspiration, hun har indgydet i de yngre generationer af danske tennistalenter, som drømmer om at træde i hendes fodspor. Men hvem står egentlig på spring efter Caroline Wozniacki?

Holger Rune og Sebastian Grundtvig

På herresiden er det mange år siden, at Danmark havde en spiller, som var i nærheden af at få international succes. Kenneth Carlsen opnåede i 1993 en flot plads som nummer 41 på verdensranglisten, men alligevel blev det aldrig den enorme succes, han var spået til.

En af nutidens mest oplagte kandidater blandt danske mandlige tennisspillere er Holger Rune, som repræsenterer HIK Tennis. Holger Rune har allerede en flot karriere bag sig. I 2014 blev han Danmarksmester i de unge rækker i mixed double, og samme år vandt han også sin første internationale turnering.

Fem år og mange andre prestigefyldte titler senere vandt han i 2019 DM for seniorer som den yngste spiller nogensinde i indendørs tennis. Og i juni måned kunne han sætte den ultimative krone på værket – indtil videre – da han vandt Roland Garros French Open for juniorer. Det gav ham også en andenplads på verdensranglisten for juniorer.

En anden er 18-årige Sebastian Grundtvig, som flere gange har været blandt de fem bedste i verden i sin årgang. 

Foto: Flickr af Carine06

Clara Tauson og Hannah Viller Møller

Blandt kvinderne er det Clara Tauson, som de senere år har lyst klarest op på den danske tennisscene. Tre år i træk er hun blevet kåret som Årets Talent, og til sammenligning kan nævne, at det skete fire gange for Caroline Wozniacki i sin tid, inden hun fik sit internationale gennembrud.

18-årige Hannah Viller Møller er et andet kvindeligt stortalent, som repræsenterer Hellerup Idrætsklub, og som i marts 2017 blev Danmarksmester i indendørstennis. Hun bliver beskrevet som en meget hårdtarbejdende tennisspiller, som spiller rigtigt mange turneringer, hvilket ligner den måde Caroline Wozniacki kæmpede sig vej til at blive verdens nummer 1 på kvindernes tennisrangliste. 

Måske er Laudrup’ere og Wozniackier som hundredårsbølger, der ikke findes blandt hver eneste generation. Men der er ingen tvivl om, at Wozniacki har øget muligheden for, at der måske engang i fremtiden dukker en ny dansk verdensetter i tennis op.

Forrige artikelTE U14 Oslo: Chili i finale med “tavs” makker. Topseedet Mille ramt af “sommerfugle” i semifinale
Næste artikelNyt akademi vil udvikle danske tennistalenter
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.