Match fixing er et stadig stigende problem indenfor sportens verden, og farcen omkring Davydenko tilbage i 2007 var blot en spæd start på de problemer som blandt andet tennissporten ville opleve fremadrettet.

Vi befinder os i Sopot i Polen tilbage i 2007. Her havde den polske by en efterhånden ganske traditionsrig ATP-turnering. Men for mange tennisinteresserede er turneringen, i hvert fald det år, blevet synonym med match fixing.

For kommer emnet op, så vil der formentlig ikke gå lang tid før du befinder dig i en samtale omkring kampen mellem Nikolay Davydenko og argentinske Martin Vasallo-Arguello.

Den famøse kamp i Polen er blevet et af de bedste eksempler på hvordan match fixing tager sig ud, og det på trods af at Davydenko aldrig er blevet fundet skyldig.

Hvad skete der egentlig?

Netop det faktum, at Davydenko aldrig er blevet fundet skyldig i match fixing gør også, at der efterhånden er blevet kastet lys over hvorfor sagen i alverdens medier så hurtigt blev stemplet som match fixing, og hvorfor bookmaker-giganten Betfair annullerede alle spil på kampen.

Marc Davies, der er tidligere Managing Director hos Betfair, har været ude og forsøge at forklare hvad der gjorde, at man fra Betfairs side valgte at annullere alle væddemål på kampen, og hvad der gjorde, at man fattede mistanke om match fixing.

Her går ét ord igen, ét ord som man ser igen og igen når der snakkes om betting i forbindelse med match fixing – nemlig irregulære betting-mønstre.

Marc Davies fortæller at omstændighederne var ud over det sædvanlige. Han sad med ved samtlige møder der omhandlede en mulig annullering af alle væddemål på kampen, og de mange diskussioner frem og tilbage, der gik på for og imod, og hvilke konsekvenser en endelig beslutning ville have.

Tennis og bettings ry på spil

Nogle af de største bekymringer i forbindelse med beslutningen var, hvor meget det ville skade både tennisbetting og tennissportens ry.

Match fixing var stadig et relativt nyt fænomen i tennisperspektiv i 2007, og en annullering af væddemål på kampen, trods det ikke var bevis på match fixing, ville uomtvisteligt sætte spekulationer i gang, hvilket samtidig ville være mere end rigeligt til at lave alvorlige ridser i lakken.

I sidst ende besluttede man at annullere alle væddemål på den pågældende kamp, og ganske rigtigt, som Davies havde spået, fik det store konsekvenser. Tennisbettings popularitet styrtdykkede og tog mange måneder at genopbygge, hvilket blandet andet kostede Betfair dyrt.

Samtidig måtte ATP også arbejde på højtryk, da medierne, naturligt nok, var gået i selvsving over en sag, der potentielt kunne være en af de største skandaler i tennissportens historie.

Mistanken var ikke ubegrundet

Det man hos Betfair oplevede denne dag, var ikke blot normal skift i odds. Det kan opleves hvis spillerne har stor tiltro til én spiller og der sættes mange penge på vedkommende – her vil markedet reagere og oddset vil normalt falde på denne spiller. Men det var ikke hvad der skete i Davydenko-kampen.

Russeren var tilbage i 2007 en af de bedste spillere i verden og storfavorit mod verdens nummer 87, Martin Vasallo-Arguello. Davydenko vandt planmæssigt første sæt, og så ud til at spille sig videre uden de store problemer. Men pludselig, som mange brugere havde forudset på diverse fora, trak Davydenko sig. Grunden til denne skråsikkerhed hos mange forum-brugere skyldtes primært bevægelsen i oddset på Davydenko ”in game”.

Under normale omstændigheder ville oddset på Davydenko falde stødt i takt med at han kommer tættere på sejren. Alt andet tyder ofte på, at der er et eller andet der ikke er som det skal være, hvilket måske også har vist sig at være tilfældet.

Marc Davies fortæller, at det ikke så meget var den information man kunne se på skærmen, altså oddsudviklingen, der fik Betfair til at reagere, men den information man ikke kunne se. Altså den information som kun de ansatte hos Betfair kunne se.

Hvad den information indebar kommer Davies ikke ind på, da Betfair kan komme i lovmæssige problemer, men han understreger, at i hele hans karriere indenfor betting, har han aldrig før eller siden set informationer som disse.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Som nævnt blev Davydenko altså aldrig kendt skyldig i match fixing, men episoden hænger som et tungt spøgelse over tennissporten, og i særdeleshed Davydenko. Et par år senere, i St. Petersborg, fik Davydenko en advarsel af stoledommeren for ikke at yde sit bedste, hvilket med det samme fik alarmklokkerne til at ringe hos bookmakere såvel som fans.

Sagen kom dog aldrig videre, men der hersker ingen tvivl om, at sagen fra Sopot har lagt grundstenene til de mange bekymringer om match fixing, der uløseligt hænger sammen med tennissporten. Man finder formentlig aldrig ud af hvorvidt Davydenko havde kontakt til matchfixere, men én ting gør dog, at mistanken aldrig helt vil forsvinde.

Davydenkos mobilhistorik var på mystisk vis utilgængelig for efterforskere indtil dagen efter deadlinen for det såkaldte ”fair use”, hvilket betyder den tid der må bruges på efterforskningen. Det har for mange betydet, at mistanken har hængt ved, og det har på ingen måde hjulpet Davydenko af med matcc fixing-spøgelset.

Faktum er, at match fixing formentlig, desværre, er kommet for at blive. Man står overfor en omfattende opgave, og trods involvering af blandt andet Europol, har man med et netværk at gøre, der kommer til at kræve mere end omfattende arbejde at optrævle, for ikke at bruge ordet umuligt.