ANNONCE FOR HOTEL SKANSEN
Kun et smut fra København ligger Sydsveriges måske mest attraktive tennis- og spahotel, Hotel Skansen i Båstad. Det er velvære på 1. klasse, når Hotel Skansen slår dørene op til en fuldendt verden af luksuriøs spa, storslået gastronomi og tennis i overdådige omgivelser.

Båstad er et populært tennismekka for danskere

Under to timers kørsel fra København ligger det svenske tennismekka, Båstad. En lille hyggelig skånsk by med ca. 5.000 indbyggere, der om sommeren forvandler sig til et internationalt tenniscentrum, når den historiske begivenhed, Swedish Open (Nordea Open), afholdes, og tiltrækker publikum fra nær og fjern.

I hjertet af Båstad ligger Hotel Skansen – et 4-stjernet lækkert spahotel helt ud til vandet – der netop danner rammen om Swedish Open, med sine 6 verdensberømte grustennisbaner. Hotellet tilbyder nogle af Europas mest attraktive tennisfaciliteter – det er mildest talt en unik følelse at leje center-courten og spille en kamp på selvsamme sted, hvor stjerner som Björn Borg, Mats Wilander, Robin Söderling og Rafael Nadal har triumferet.

Hotellet henvender sig til kræsne livsnydere, der enten trænger til selvforkælelse og afslapning i skønne omgivelser ved den rolige svenske vestkyst, eller de aktive træningsglade, der ønsker optimale rammer for at dyrke krop og sjæl – og fx spille tennis.

Hotel Skansen har 6 imponerende tennisgrusbaner og bruges til Swedish Open.
Hotel Skansen har 6 imponerende tennisgrusbaner og bruges til Swedish Open. Foto: Hotel Skansen.

Hotel Skansen – Fra lille fiskerleje til tennismetropol

Fortællingen om Hotel Skansen er en del af historien om fiskerlejet, som blev badested, dernæst tennis- og forlystelsesmetropol og sidenhen en foretrukken destination for en aktiv livsstil.

Hovedbygningen blev opført som et kornmagasin tilbage i 1877, men blev i 1920’erne ombygget til hotel og mødested for prominente bade- og tennisgæster. Båstad havde dog skrevet badehistorie allerede inden opførelsen ved at bygge et badehus på det sted, hvor hotellets nuværende badehus står den dag i dag.

I dag er Hotel Skansen en destination for konference-, weekend-, spa- og madoplevelser af høj klasse, som er åben året rundt. Hotellet er perfekt beliggende ved havnen, tennisbanen, stranden og havet i Båstad.

Udsigt over havet fra den nye toplækre "Rooftop Spa".
Udsigt over havet fra den nye toplækre “Rooftop Spa”. Foto: Hotel Skansen.

Hvor vil du overnatte? Vælg værelser med udsigt over hav, havn og tennisbane

Hotel Skansen har 172 værelser, der alle er designet til at levere den højest mulige komfort. Mange foretrækker den klassiske atmosfære i hovedbygningens historiske del. Andre vil gerne have udsigt til havet fra den nyere del eller nyde den moderne stemning i tennispavillonen og kongresbygningen. Hvis du vil bo lidt mere på afstand af det hele, tilbydes fritstående villaer og lejligheder med opholdsstue og køkken.

Hotellet, som har rødder i begyndelsen af 1900-tallet, ligger godt mellem strand og havn og byder på spa, badehus og den velrenommerede Restaurant Sand.

Hotel Skansen er en del af Gram Hotels, der er en samling af helt særlige hoteller og restauranter ved Båstad og Bjärehalvøen. GRAM står for Great Ambiance Hotels, og deres vision er at skabe Nordeuropas stærkeste destination gennem hotel- og madoplevelser, som kendetegnes af høj kvalitet, bred variation og unik atmosfære.

Alle værelser er indbydende og elegante. Der er badekåbe og tøfler på værelserne – tag gerne en dukkert i poolen, inden der dækkes op til morgenmad i Restaurant Sand.
Alle værelser er indbydende og elegante. Der er badekåbe og tøfler på værelserne – tag gerne en dukkert i poolen, inden der dækkes op til morgenmad i Restaurant Sand. Foto: Hotel Skansen.

Konferencer for business med plads til at udfordre chefen i en tennismatch

Det er populært for virksomheder at afholde konferencer på Hotel Skansen. Men en konference på Skansen er ikke bare arbejde. Der er noget ekstra. Noget, der får konferencegrupper til at vende tilbage igen og igen.

Det kan være morgenbadene i Koldbadehuset. Det kan være atmosfæren. Det kan være alle mulighederne for mad og aktiviteter. Eller det hengivne mødespersonale, som giver møderne et godt flow.

Konferenceafdelingen har 26 mødelokaler for op til 500 personer. Her er der liv og aktivitet året rundt med konferencer, events, lokale arrangementer, spa- og middagsgæster, hvilket skaber en helt speciel atmosfære.

Begynd eksempelvis arbejdsdagen med en morgendukkert i Koldbadehuset eller en gåtur langs havet. Når kinderne er blevet røde og sindet klart, venter der en herlig morgenmadbuffet i Restaurant Sand med udsigt over hav og strand. En god begyndelsen på et kreativt møde, ganske enkelt.

Om eftermiddagen nyder mange glæde af de mere eller mindre tempofylde aktiviteter både til havs og på land. Alt lige fra yoga, sejlads, golf, femkamp og selvfølgelig tennis, hvor der er oplagt muligheder for at udfordre chefen i en match.

For alle overnattende konferencegæster er spa, fitness og badehus inkluderet. Nyd eksempelvis den skønne fornemmelse af at se ud over Kattegat fra den varme sauna og bagefter køle sig med en opkvikkende dukkert i havet.

Inden for murene på Hotel Skansen er der plads til hundredvis af hårdtarbejdende deltagere.
Inden for murene på Hotel Skansen er der plads til hundredvis af hårdtarbejdende deltagere. Foto: Hotel Skansen.

Et spaunivers i verdensklasse

Spaområdet på Hotel Skansen er et kapitel for sig. Her kan du glæde dig til behandlingsrum og dampende saunabade. Et stille relax-område med en flot, organisk kløverformet 32°C varm indendørspool og vinduer mod stranden. Længere bagved går en stige direkte ned til vandet gennem duftende rosenbuske. 100 meter senere sidder du på bryggen i badehuset og kan nyde en kold dukkert i havet efterfulgt af finsk sauna og en stille japansk udendørspool med 38°.

En nyhed på Hotel Skansen er deres “Rooftop Spa”, der åbnede 1. juli 2020. Her har man bygget en tagterrasse ovenpå den eksisterende spaafdeling, og således skabt et luksuriøst udemiljø med panoramaudsigt over havet. Man kan nyde varmen i den 38°C skønne jacuzzi under åben himmel, eller drømme sig væk i den 14 meter lange infinitypool, der også er opvarmet til 38°C grader.

Kun få meter fra poolkanten serveres forfriskende drinks, snacks og lette måltider fra det trendy barmiljø. Og søger man ind i afslapningsområdet kan man fra de brede sofaer og lænestole ugeneret nyde udsigten over det smukke Kattegat. Hele “Rooftop Spa”-området er fuldstændig gennemført lavet, og noget af det ypperste i nærheden af København.

På den nye “Rooftop Spa” kan du synke ned i varme udendørsbade, slappe af med noget godt i loungen eller slappe af i relax-området. Foto: Hotel Skansen.

Prisbelønnet gastronomi og lokale smagsoplevelser på Restaurant Sand

På Hotel Skansen ligger Restaurant Sand, der byder på storslået havsudsigt og moderne madlavning med fokus på råvarer efter årstiderne og fra lokale leverandører. Her forføres du af mad i høj kvalitet i smagfuldt indrettede omgivelser, mens du forkæles af den vidunderlige udsigt over havet til den ene side og de knitrende, smukke 360°C pejse med levende ild til den anden side.

Restauranten er et livlig mødested fra tidlig morgen til sen aften, uanset ugedag eller årstid. Omgivelserne og blandingen af mennesker som mødes – firmagrupper, weekendpar og lokale – skaber en helt særlig, varm atmosfære. Om aftenen serveres smagfulde cocktails, og der bydes på stemning og musik.

Et alternativ til Restaurant Sand er den italienske restaurant, Papas, der er nabo til Hotel Skansen. Her møder middelhavsgastronomi gode, lokale kvalitetsråvarer, og er et formidabelt spisested for familier. Når mørket sænker sig fortsætter festen på Pepes Bodega i Båstad havn, hvor man kan danse til den lyse morgen.

I Restaurant Sand er det ikke kun stemningen der lokker, men også maden som er både velsmagende og delikat.
I Restaurant Sand er det ikke kun stemningen der lokker, men også maden som er både velsmagende og delikat. Foto: Hotel Skansen.

Træningslejr med tennisklubben eller kærestetur?

Hotel Skansen er det oplagte samlingssted for tennisklubber på træningslejr i Båstad, virksomheder der vil afholde events i luksuriøse omgivelse og måske krydre det med et slag tennis, eller familier og par, som har brug for et hotel med fantastiske rammer til ferien eller den forlængede weekend.

Trods de ekstravagante omgivelser Hotel Skansen tilbyder, er prisniveauet yderst rimeligt. I skrivende stund (august 2021) kan man få en overnatning for 2 personer i et dobbeltværelse ved Tennispavillonen inkl. morgenmadsbuffet for kun 1.025 SEK (ca. 750 DKK) pr. person – prisen er dog eksklusiv spa, der kan tilkøbes.

Man kan også vælge en klassisk spapakke med alt det bedste fra Skansen: Overnatning ved havet, kaffe om eftermiddagen, 3-retters middag, morgenmadsbuffet samt spa og Koldbadehus. Prisen i skrivende stund (august 2021) er kun 1.600 SEK (ca. 1.160 DKK) pr. person.

Det må siges at være en meget fair priser, for at kunne besøge Sydsveriges måske mest attraktive tennis- og spahotel. Se aktuelle tilbud og pakker her. Velkommen til Hotel Skansen i Båstad.

Koldtbadehuset er et ikon for Hotel Skansen. Hop i det friske hav og varm dig efterfølgende i saunaen eller den japanske udendørspool med 38°.
Koldtbadehuset er et ikon for Hotel Skansen. Hop i det friske hav og varm dig efterfølgende i saunaen eller den japanske udendørspool med 38°. Foto: Hotel Skansen.

Tennisavisen.dk var inviteret af Hotel Skansen.

ANNONCE FOR HOTEL SKANSEN
Forrige artikelDH: Sådan spilles semifinalerne i slutspillet
Næste artikelChallenger Verona: Holger Rune fortsætter sejrsrækken og er klar til kvartfinale
Avatar photo
Anders Baron er stifter og medejer af Tennisavisen.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om tennis i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@tennisavisen.dk. Anders er også freelance digital konsulent.