Der blev skrevet DH-historie lørdag. Tre hold lå side om side inden den sidste spillerunde, og det gjorde de også da kampene i syvende runde var afviklet, det er aldrig sket før.
KB, Gentofte og B 93 slutter alle med 40 point, og så er det de tre holds indbyrdes kampe som afgør slutstillingen i tabellen, her havde KB slået Gentofte med 4-2, men tabt med 3-4 til B 93, mens Gentofte havde slået B 93 med 4-2.
Således bliver KB bedst i det indbyrdes regnskab, Gentofte nr. 2 og B 93 nr. 3. KB skal nu vælge semifinalemodstander til slutspillet i næste weekend, og kan vælge mellem B 93 og Lyngby; i den anden semifinale møder Gentofte det hold som KB ikke vælger.
Slutstillingen i grundspillet:
Klub_________Point____Kampe____Sæt______Partier
KB_____________40______34-9_____70-18______462-248
Gentofte_________40______34-8_____72-20______464-242
B 93____________40_____35-8______69-24______459-296
Lyngby__________23______20-22______44-50______380-398
Rødovre_________22______19-23_____43-52______356-398
HRT____________21______18-24_____44-53______367-415
HIK____________9______8-34______22-69______285-452
ALTS___________1_______1-41______6-83______175-499
Kampene i Runde 7:
Lyngby – Rødovre 2-4
Hjemmeholdet skulle bruge to point for at holde Rødovre bag sig i tabellen, og det lykkedes lige nøjagtig. Og da HRT forventeligt ikke kunne gøre meget mod B 93, så erobrede Lyngby den sidste plads i slutspillet. Det må siges at have været en omskiftelig sæson for Lyngby-holdet, som længe kæmpede for at undgå nedrykning, men med en række stærke indsatser slutter på fjerdepladsen i tabellen. Rødovre var meget tæt på at snuppe den sidste plads, og havde holdet haft lidt mere medgang i de seneste kampe, hvor kampe blev tabt i MTB, så kunne den have stået på medaljespil næste weekend.
Resultater:
1. HS: Simon Freund – Niklas Guttau 57 06
2. HS: August Brostrøm Poulsen – Jonas Schwarz 64 62
3. HS: Valdemar Dubin – Rasmus Schwarz 67 75 10/2
4. HS: Tristan Thomas Engelschmidt – Jonas Hembo Mathiasen 67 26
1. HD: Freund/Poulsen – Guttau/Mathiasen 67 75 8/10
2. HD: Dubin/Engelschmidt – Schwarz/Schwarz w.o.
HIK – Gentofte 0-6
Bortset fra en stærk indsats af HIKs førstesingle, så var der absolut ingen spænding i dette opgør, for dertil var Gentofte en for stor mundfuld for hjemmeholdet. Gentofte skulle bruge en 6-0 sejr for at bevare håbet om at slutte på førstepladsen i tabellen, mens HIK allerede var dømt til nedrykning. Gentofte vandt 6-0, men slutter på andenpladsen. HIK må ned i 1. division og prøve at bygge et nyt hold op. Holdet har i for lang tid været afhængig af en ældre trup af tidligere topspillere, som ikke længere spiller eller kan spille på et tilstrækkeligt højt niveau.
Resultater:
1. HS: Yuri Netrebin – Christian Sigsgaard 64 06 9/11
2. HS: Andre Meinertz – Oskar Brostrøm Poulsen 16 16
3. HS: Niels Leth Jargin – Valdemar Pape 26 16
4. HS: Oscar Lundsfryd – Gustav Theilgaard 06 06
1. HD: Netrebin/Meinertz – Sigsgaard/Pape 36 46
2. HD: Jargin/Lundsfryd – Poulsen/Theilgaard 26 26
KB – ALTS 6-0
Forskellen på top og bund blev udstillet i dette opgør. KB-holdet, som ikke var i optimal opstilling, var totalt overlegen mod ALTS. Århus-holdet havde heller ikke meget at kæmpe for, for nedrykningen er for længst en realitet, men man tage hatten af for ALTS-spillerne for de slog ikke op i banen, de kæmpede. KB fik den forventede storsejr, som var nødvendig såfremt førstepladsen i rækken skulle fastholdes, og det lykkedes. Dermed skal Frederiksbergholdet vælge semifinalemodstander til næste weekends slutspil, og valget står mellem B93 og Lyngby.
Resultater:
1. HS: Carl Emil Overbeck – Asger Buus Andersen 62 62
2. HS: Sebastian Grundtvig – Markus Seier 60 63
3. HS: Christian Grønfeldt-Sørensen – Nikolaj Terp Månsson 60 62
4. HS: Lucas Christmas-Møller – Rasmus Rønn Hansen 62 60
1. HD: Overbeck/Grønfeldt-Sørensen – Andersen/Månsson 62 63
2. HD: Grundtvig/Christmas-Møller – Seier/Hansen 63 63
HRT – B.93 0-6
Hjemmeholdet skulle som minimum hente to point for at holde liv i slutspilsdrømmen, og lykkedes da også med at presse to kampe ud i MTB, men begge blev tabt; i de øvrige kampe var HRT ikke i nærheden af sejr. Gæsterne som før kampen delte førstepladsen med KB og Gentofte, fik maksimum point med fra opgøret, men da KB og Gentofte gjorde det samme, så slutter B 93 på tredjepladsen i tabellen.
Resultater:
1. HS: Saba Nanoshvili – Yanais Laurent 16 57
2. HS: Romeo Elfving Navarro – Nikolaj Katic 46 76 2/10
3. HS: Morten Lyngbæk – Yakup Uzunel 36 57
4. HS: Christoffer Delfort – Maxim Landa 06 26
1. HD: Nanobashvili/Anders Bjørn Møller – Laurent/Landa 06 57
2. HD: Lyngbæk/Delfort – Katic/Uzunel 16 62 11/13
















































