I toppen af tabellen ændrede femte runde ikke meget, for KB, B93 og HRT konsoliderede deres placeringer, men spændende er det om den sidste plads i slutspillet skal gå til sidste års sølvvindere fra KFUM eller til Lyngby, som virkelig er vågnet til dåd på det seneste. Nedrykningen er stadig et opgør mellem Virum, TC Odense og HIK, men som det eneste af de tre hold, så fik HIK i denne runde tre point ind på kontoen, og det kan meget vel være afgørende, når stillingen skal gøres endeligt op efter de to sidste runder.
Stillingen efter 5. runde:
Klub______ Point____Kampe_____Sæt_____Partier
KB_________33_______28-2______57-10____350-183
B 93________26______22-8______45-18____321-219
HRT________25_______22-9______46-19____333-207
Lyngby______17______16-16_______35-36___282-262
KFUM______16_______14-17_______31-36____281-296
HIK________11______10-21_______21-44___205-312
TCO________8_______7-23_______16-46____167-314
Vi/So_______4_______4-27______13-55____199-340
Sådan blev kampene i 5. runde spillet:
KB – Virum-Sorgenfri 6-0
KB var afbudsramt da flere af holdets stamspillere døjer med skader og andre var optaget af internationalt spil, men alligevel kan de forsvarende mestre stille med et hold som er svært at slå. Ikke desto mindre så var Virum ikke langt fra at have udlignet singlerne, for selvom KB vandt klart på de to første singler, så var Virums spillere på de bagerste singler tæt på at hente værdifulde point. Det skete ikke og så førte KB med 4-0, og da double-opstillingerne blev offentliggjort, så kunne man se på Virums hold at troen på point forsvandt. KB vandt da også meget komfortabelt doublerne, og cementerede sin plads som førerhold i tabellen. Virum skal hente en del point i de to sidste runder, såfremt nedrykning skal undgås.
Resultater:
1. HS: Philip Hjorth – Muslim Zaubekov 62 61
2. HS: Anders Grinderslev – Frederik Nymann 60 63
3. HS: Jonas Zacho Larsen – Mathias Olsen 26 62 11/9
4. HS: Andreas Cort Maleeva Hansen – Hans Stentoft 64 36 10/6
1. HD: Hjorth/Johannes Ingildsen – Zaurbekov/Schoop 62 62
2. HD: Larsen/Benjamin Hannestad – Olsen/Stentoft 62 61
B.93 – KFUM 4-2
I fredagens optakt lovede vi stor spænding i dette opgør, men sådan gik det ikke, for hjemmeholdet var aldrig i problemer mod KFUM. To meget klare sejre på de første singler lagde kimen til holdsejren, og reelt var der kun spænding i to af de seks kampe, og dem vandt KFUM. B 93 kan allerede nu begynde forberedelserne til slutspilskampene, mens sidste års sølvvindere fra KFUM lige nu ikke har en plads i tabellen der giver adgang til medaljespillet, og meget tyder på at det først afgøres i sidste runde, hvor holdet tager imod Lyngby, som også bejler til en plads i slutspillet.
Resultater:
1. HS: Yanais Laurent – Lukas Hellum-Lilleengen 61 61
2. HS: Nikolaj Katic – Christian Samuelsson 63 60
3. HS: Maxim Landa – Kristian Pless 76 36 8/10
4. HS: Yakup Uzunel – Mikkel Paludan-Müller 63 76
1. HD: Laurent/Katic Hellum-Lilleengen/Christopher Garde 64 62
2. HD: Landa/Artiom Caramalec – Paludan-Müller/Samuelsson 67 57
TC Odense – HRT 0-6
Udeholdet kom i ikke i sin stærkeste opstilling, men lige lidt hjalp det TC Odense, for HRT trykkede på fra start, og levnede ikke hjemmeholdet nogen chancer. For HRT betød den store sejr at holdet nu er sikker på slutspil, mens nederlaget for TC Odense viste, hvor svært det bliver for odenseanerne at overleve i rækken.
Resultater
1. HS: Lorenzo Panariti – Henrik Heise Korsgaard 16 16
2. HS: Marcel Nagy – Patrik Munkhammar 16 36
3. HS: Guy Chen-Zion – Morten Lyngbæk 06 16
4. HS: Johnny Klint – Anders Bjørn Møller 06 06
1. HD: Panariti/Klint – Korsgaard/Lyngbæk 16 06
2. HD: Nagy/Chen-Zion – Munkhammar/Hector Hertz Nissen 67 46
Lyngby – HIK 4-3
Et tæt og spændende opgør sluttede med sejr til Lyngby, som med sejren indtager fjerdepladsen i tabellen og dermed en plads i slutspillet, dog betinget af at holdet over de næste to runder kan holde fast. HIK fik tre vitale point i kampen for at undgå nedrykning, og efter at have været bagud 1-3 efter singlerne, så fik holdet noget overraskende vundet begge doubler. Lyngby vandt holdkampen i en Golden MTB, og de to sidste runder bliver yderst interessante for begge hold, omend spændingen kommer til at foregå i hver sin ende af tabellen.
Resultater:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Artem Avdieiev 63 61
2. HS: Jordi Mas De Ugarte – Thomas Kromann 63 36 10/5
3. HS: Valdemar Soldbro Dubin – Andre Biciusca Meinertz 64 61
4. HS: Theodor Boisen – Gustav Andersson 26 46
1. HD: Nielsen/Boisen – Avdieiev/Andersson 36 63 5/10
2. HD: Ugarte/Tristan Thomas Engelschmidt – Kromann/Christoffer Kønigsfeldt 46 75 5/10
Golden: Nielsen/Boisen – Avdieiev/Andersson 10-4