Tætte opgør afgjorde fordelingen af medaljer

Søndagens medaljekampe bød på spænding til det sidste og gav det fremmødte publikum masser af flot tennisspil.

Hos damerne stod Gentofte overfor HRT, og de forsvarende mestre fra Gentofte levede op til favoritværdigheden ved at vinde holdkampen 4-1. Holdet var da også blevet forstærket i forhold til semifinalen lørdag, idet det unge stortalent og dansk mester udendørs, Clara Tauson, var med på holdet. Clara var i semifinalen forhindret af en turneringsfinale i Polen, en finale som hun i øvrigt vandt. En nøglekamp var uden tvivl opgøret mellem de to førstesingler Gentoftes Emilie Francati og HRTs Cornerlia Lister. Det opgør vandt Gentofte-pigen ret klart og Gentofte-holdet havde dermed en 3-1 føring inden doublerne. Nu skulle HRT vinde begge doubler for at tvinge holdkampen ud i en Golden Match Tiebreak, og det var også tæt på at lykkes. Gentofte vandt dog førstedoublen med 10-7 i Match Tiebreak og kunne dermed lade sig fejre som danske holdmestre udendørs 2016.

Kampen om bronzemedaljer stod mellem fra KB og Birkerød, og de fleste havde nok Birkerød som svag favorit i det opgør. Men KB ville det anderledes, og Frederiksberg-holdet tog en 3-1 føring efter singlerne. Dermed skulle KB blot vinde en af doublerne for at sikre sig bronzemedaljerne, og det sørgede Frederikke Svarre og Maria Rasmussen for på 2. doublen, dog først efter endnu en Match Tiebreak.

Resultaterne af alle kampe:

Finalen: Gentofte vs HRT 4 – 1

Emilie Francati – Cornelia Lister 6-1, 6-4
Helena Francati – Silvija Talaja 1-6, 2-6
Clara Tauson – Mathilde Tranberg 6-2, 6-2
Ida Emilie Stilling Krause – Ida Hasselbalch 6-3, 6-0
E. Francati/H. Francati – C. Lister/I. Hasselbalch 7-6(5), 3-6, (10-7)
E. Dyrberg/M. Ditlev – S. Talaja/M. Tranberg 5-7, 6-4, 2-3 rtd.

Bronzekamp: Birkerød vs KB 1 – 4

Karen Barritza – Frederikke Svarre 6-2, 6-1
Olga Helmi – Maria Rasmussen 4-6, 6-2, (5-10)
Kathrine Berge – Emilie K. S. Hansen 1-6, 6-7(2)
Elisabeth Nørgaard – Karoline Laursen 0-6, 0-6
K. Barritza/O. Helmi – Y. Kulikova/E. Hansen 6-4, 4-3 rtd.
K. Berge/E. Nørgaard – F. Svarre/M. Rasmussen 6-4, 2-6, (6-10)

Forrige artikelTE U16 Polen: Clara Tauson slår alt og alle i Bohdan Tomaszewski Cup.
Næste artikelKB genvandt mesterskabet i en flot finale
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.