Carolines modstander i dag var også et ubeskrevet blad – Francoise Abanda fra Canada #195 på sidste rangliste. 20 år og professionel i 2015. Hun vandt i kvalifikationen til French Open og havde således 4 kampe i benene. Abanda havde udtalt før kampen: “Hun kan i det mindste ikke blæse mig af banen” – æhæm man skal passe på, hvad man siger. Caroline var i killer-mode og blæste hende af banen med 2 æg eller på engelsk “a double bagel” – 60 60. Det var 4. gang Caroline gjorde det i en hovedturnering.

Første sæt var et eksempel på en spiller, der bliver udsat for en spiller, der afholdt en master class. Caroline var effektiv på stort set alle punkter. Forhånd, baghånd var god og varieret. Serven en klasse for sig 82% første- og 100% af anden serverne blev vundet. 7 vindere heraf 2 meget fine forhåndsslag, 2 uprovokerede fejl og det hele tog 27 minutter, så stod der 60 til Caroline.

Andet sæt var lidt kortere og blev spillet efter et lidt andet koncept af Caroline. Hun var klar over hvor hun havde modstanderen og afprøvede nogle af de slag, der har været øvet. Der var fx nogle meget lækre dropskud, der fuldstændig udplacerede modstanderen. Der var nogle meget smukke forhåndsvindere der slikkede linjerne. Modstanderen blev kostet rundt efter forgodtbefindende. Kun i 4de parti havde Canadieren en breakchance og så oppede Caroline blot spillet og kæmpede sig tilbage. Også dette sæt blev vundet 60. Vi kan vist godt sige at Clayniaki er tilbage 😉 Godt gået og en klar forbedring i forhold til førsterunde kampen. Næste modstander er en amerikaner, og også hun er ung. Det er Catherine Bellis eller Kathy som franskmændene har døbt hende. Med sejren i dag er Caroline i 3die runde i French Open for første gang siden 2012. Lidt statistik fra kampen:

Forrige artikelKvindernes mellemspilspuljer er på plads
Næste artikelHerrerne klar til mellemspillet
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.