Emilie Francati spillede en hovedrolle, da Danmarks landshold besejrede Mexico ved Billie Jean King Cup i Farum. Historien om den danske tennisspillers forhold til tennis på topniveau er dog meget andet end en dans på roser.
Det er efterhånden et par år siden deres skribent i disse spalter berettede om en dansk tenniskvinde, der havde givet op på drømmen om at leve som professionel, men fortsatte med spillet indenfor landets grænser. Passionen for sporten var der stadig, det var livsstilen med mange rejser, alenetid på hotelværelser og et til tider hårdt ”arbejdsmiljø” der gjorde udfaldet om at fravælge det, der i mange år var drømmen.
Maria Jespersen var navnet på spilleren, der i dag fortsat arbejder omkring tennis og også fra tid til anden dukker op som en kompetent kollega for undertegnede hos Max, når der skal analyseres på de danske præstationer i de store Grand Slamturneringer.
For Maria Jespersen betød særligt de sociale relationer meget. Det mærkede jeg i særdeleshed for en håndfuld år siden, da jeg var udsendt reporter til det danske landsholds kampe ved Billie Jean King Cup i den græske hovedstad Athen.
”Erfarne” Jespersen støttede holdets nye stjerne Clara Tauson og side om side med kusinen stod hun for en dansk doublekonstellation, der var yderst svær at besejre. Sammenholdet og glæden var to faktorer, der ofte løftede de to til at præstere på et niveau, der ikke stod mål med de mere middelmådige placeringer på verdensranglisten.
Kusinens navn: Emilie Francati.
Historien om tennisspilleren fra Gentofte har mange lighedspunkter med den ældre kusines. Fra 2015-2020 var Emilie Francati et af omdrejningspunkterne på det danske landshold. Det hele kulminerede med doublesejren med makker Maria Jespersen i 2020 mod Tunesien med superstjernen Ons Jabeur på den anden side af nettet. 17 sejre, 11 i double og kun 4 nederlag for Danmark fortæller historien om en Emilie Francati, der har evnen til at levere ekstraordinært, når der står ”Danmark” på ryggen.
Hård livsstil
Med udgangspunkt i topplaceringer på de danske juniorranglister var drømmen i mange år klar for Emilie Francati. Tennis på fuld tid og at træde i en del af det danske fodspor, der med Caroline Wozniackis store succes er blevet mere tydeligt for danske tennisspillere. Fra 2015 til 2018 satsede Emilie Francati hele butikken og spillede tennis på fuld tid. Drømmen skulle udleves. Nummer 574 på verdensranglisten står tilbage som bedste placering i en verden, hvor alt kan måles på data og tal for os der kigger med udefra.
For dem der lever og forfølger drømmen, er tal og data det sidste der skal fokuseres på, hvis man vil lykkedes med at gøre drøm til virkelighed. For livet der leves derude i de tusindvis af mindre turneringer verden over er langt fra det liv på første klasse og med store præmiepenge, der ofte er ”definitionen” af succes for sportens betragtere. En forhold der implicit medfører et stort pres på spillere som Emilie Francati for at ”lykkedes”.
Det gjorde Gentofte-spilleren med den vinkel på historien ikke. Bedste placering opnåede Emilie Francati, da hun var rangeret som nummer 574 i verden.
– De mange rejser kunne ofte føles ensomme, jeg gik lidt kold i den livsstil, det er at leve som professionel. Gør man det, så har man tabt, for konkurrencen derude er benhård. Jeg ser dog tilbage på tiden med stolthed og er tilfreds med den indsats, jeg lagde i det. Det har helt sikkert været med til at udvikle mig, også udenfor banen, fortalte Emilie Francati i et interview med Dansk Tennis Forbund forud for kampen mod Mexico i Farum.
Når en drøm brister, så medfører det et naturligt spørgsmål. Hvad så?
– Det at det har været en så stor del af ens identitet at være tennisspiller, gjorde, at man følte sig lidt blottet, når man pludselig ikke kunne kalde sig det. Ikke at jeg stod i en stor krise, men man skal finde ud af, hvad er jeg så, og hvad skal jeg? Det er svært og man vil uundgåeligt komme til at famle lidt i blinde, når man har haft et så stort fokus på én og samme ting i mange år, fortæller Emilie Francati.
Ny balanceret udgave – tennispassionen er intakt
Et liv som studerende, Jura, blev den nye hverdag for Emilie Francati. Tennis blev neddroslet til en fritidsaktivitet, der kunne dyrkes, når studierne tillod det.
4,5 år med den tilgang var gået, da specialeskrivningen pludselig åbnede op for en lidt mere fleksibel hverdag. Den mulighed var den danske holdkaptajn Jens Anker Andersen ikke sen til at udnytte. Han fik Emilie Francati indlemmet i den danske trup og hun trådte ind på banen i Farum sammen med Clara Tauson, som om hun aldrig havde været væk. Ligesom i afskedskampen mod Ons Jabeur stod fuldtidsprofessionelle mexicanere på den anden side af nettet, hvilket ikke burde kunne matches af en dansk jurastuderende med en singlespecialist, Clara Tauson, ved sin side.
Men holdånd og passion for opgaven lykkedes det. Francati spillede frit og uden pres, noget der med al tydelighed kom bag på gæsterne i Farum.
Inden længe er studietiden for Emilie Francati slut. Lad os håbe at en kommende arbejdsgiver i advokatbranchen kan finde plads til titlen som ”aktiv landsholdsspiller” på visitkortet. Det vil både glæde og gavne det danske landshold i kvindetennis, der de kommende år går flere interessante kampe i møde.
