Fire hold skilte sig klart ud i gårsdagens kampe

Der var lagt op til et par spændende opgør i den ene mellemspilspulje, men to klare sejre satte det hele på plads, og der kan således sættes navn på de fire hold som skal spille slutspillet om 14 dage.

Pulje 1:

De forsvarende mestre fra KB vandt hjemme en klar sejr på 6-0 over Fruens Bøge, dog skulle der match tiebreak til i to kampe; førstesinglen mellem KBs Frederikke Svarre og Vanessa Timm blev en drabelig dyst som KBeren hev hjem med cifrene 3-6 6-2 og 11-9.

Den anden kamp mellem Gentofte og Lyngby sluttede med klare sejrscifre til Gentofte, som vandt med 6-0 i en kamp, hvor begge doubler blev vundet på walk over.

Pulje 2:

HIK havde hjemmebane mod HRT i en kamp, hvor hjemmeholdet som minimum skulle bruge 2 kampe for at komme i slutspillet. På forhånd lignede det et tæt opgør, men det blev det aldrig. HRT vandt de tre første singler i overbevisende stil og da den fjerde blev vundet i match tiebreak, så var HIKs chancer stort set udtømte. HRT vandt da også begge doubler og tog dermed en flot 6-0 sejr og en sikker plads i slutspillet.

I den anden kamp var Birkerød på besøg hos Hvidovre, som ikke kunne stille i samme stærke opstilling som tidligere. Og da Birkerød igen havde Karen Barritza på førstesinglen, så gik alle singlerne til Birkerød uden sættab. Birkerød tog sig også af doublerne og vandt således med 6-0, en sejr som sikrer holdet førstepladen i puljen.

I morgen skal Gentofte vælge enten KB eller HRT som semifinalemodstander i slutspillet; Birkerød møder derpå det andet hold.

I nedrykningspuljen endte kampene således:

Esbjerg – Århus 1900 3-3
Skovbakken – Holte 2-4

Det giver denne slutstilling:
1. Holte 14 point
2. Århus 1900 9 point
3. Skovbakken 8 point
4. Esbjerg 5 point

hvilket indebærer at Holte til oprykningskampene vælger først blandt de fire 1. divisions vindere, dernæst Århus 1900 og så fremdeles.

Forrige artikelWTA Cincinnati: Angelique Kerber kun 1 sejr fra WTA Nr. 1
Næste artikelStærke hold i herrernes DH slutspil
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.