Finalen ved Adria Cup mellem Novak Djokovic og Andrey Rublev bliver ikke gennemført efter nyheden om, at Grigor Dimitrov er smittet med covid-19

I de seneste dage har Eurosport transmitteret kampe fra opvisningsturneringen Adria Cup i Kroatien, hvor Grigor Dimitrov lørdag ydede en halvsløj indsats mod Borna Coric, der vandt 4-1, 4-1.

Efterfølgende meldte Dimitrov fra inden søndagens kampe, hvor årsagen til den tamme præstation blev afsløret, idet han var testet positiv med covid-19, hvilket førte til nedenstående opslag på bulgarerens Instagram, hvor han opfordrer alle han har været i kontakt med til at blive testet samt tage de nødvendige forholdsregler.

 

Resultatet af de øvrige kampe betød, at Novak Djokovic og Andrey Rublev skulle mødes i finalen søndag aften, men efter at både tilskuere og TV-seere havde ventet i spænding på kampen, trådte den tidligere kroatiske tennisstjerne Goran Ivanisevic ind på det tætpakkede station og meddelte, at finalen blev aflyst.

Situationen får muligvis betydning for afviklingen af fremtidige turneringer, hvor arrangørerne sandsynligvis vil overveje, om det er forsvarligt at fortsætte med at gennemføre turneringer, hvor der ikke er afstand mellem tilskuerne.

Djokovic er uden tvivl en af de personer, som har ekstra grund til at blive testet, idet han var i nærkontakt med Dimitrov, da de for få dage siden spillede basketball sammen.

 

Forrige artikelDH Herrer: Give satte HIK på plads
Næste artikelTP Open Båstad: Holger dyster om førstepræmie på 1.000 Euro mod stærkt svensk deltagerfelt
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.