I den afgørende kamp om oprykning til World Group II kan Karen Barbat med sejr i 2. single servere vinderoplæg til Caroline Wozniacki - ellers må fødselaren Mai Grage ud i afgørende double

18. april fylder Mai Grage 23 år, hvilket gerne må fejres med, at Danmark i den sidste kamp ved FED Cup i World Group III Europe/Africa sikrer sig oprykning til World Group II i kampen mod Grækenland samme dag kl. 1000.

Efter nederlaget i 2. singlen mod Norge, hvor Mai Grage tabte 1-6, 3-6 til Emma Flood, har Kenneth Carlsen valgt igen at benytte Karen Barbat, som vandt 2. singlen mod Algeriets Amira Benaissa 6-3, 6-2.

Karen indleder opryknings-finalen mod no. 356 Despina Papamichail, som er væsentligt højere rangeret end Karen, der er no. 632, så favorit-værdigheden må være hos den græske spiller.

I den efterfølgende 1. single er der ingen tvivl om, hvem der er favorit, når ranglistens no. 5 Caroline Wozniacki møder no. 255 Maria Sakkari, som skal over-præstere samtidig med at Caroline under-præsterer, hvis Caroline ikke står som sikker vinder af den kamp.

Hvis stillingen efter de 2 singler er 1-1, er Kenneth Carlsens plan for 3. kamp i træk, at Caroline Wozniacki og Mai Grage spiller doublen mod veteranen Eleni Daniilidou og Valentini Grammatikopoulou.

I de 2 første kampe er den danske double-konstellation dog blevet ændret, så Mai i den første kamp mod Algeriet spillede sammen med debutanten Emilie Francati, som var med til at uddele briller (6-0,6-0), og mod Norge spillede Mai sammen med Karen, da Caroline havde brug for at skåne sit knæ.

Kampene kan følges på livescore på dette link.

Tennisavisen tilslutter sig Dansk Tennis Forbunds lykønskning til fødselaren

Tillykke med fødselsdagen, Mai Grage. 23 år er slet ingen alder. Giv den gas her i Ulcinj i Montenegro. Grækenland venter jo i Fed Cup-oprykningsfinalen i Europa/Afrika Group III… #tennisdk

Posted by Dansk Tennis Forbund on 17. april 2015

 

samt et forsinket tillykke til Kenneth Carlsen, som fyldte 42 år dagen forinden

Endnu en gang, tillykke til landstræner Kenneth Carlsen. 42 år er ingen alder. Kenneth Carlsens største ønske er en Fed Cup-sejr i oprykningsfinalen i Europa/Afrika Group III mod Grækenland i morgen #tennisdk

Posted by Dansk Tennis Forbund on 17. april 2015