Selvom det ikke lykkedes at rykke op, var Holdkaptajn Jens Anker Buus Andersen tilfreds med holdets indsats

Det Danske Fed Cup hold havde levet op til målsætningen, som var mindst at få en kamp om oprykning, da holdet tog til Siaulia i Litauen for at dyste i Group II Europe Africa.

For at få muligheden var kravet, at Danmark mindst blev no. 2 i Pulje B, hvor modstanderne var Luxembourg, Egypten og Litauen.
Danmark nøjedes dog ikke med 2. pladsen, idet de gjorde rent bord og vandt samtlige kampe i puljen.

Tennisavisen havde aftalt med Holdkaptajn Jens Anker Buus Andersen, at de ville blive modtaget og interviewet, hvis det blev til Dansk oprykning, men selvom det ikke lykkedes efter nederlaget på 1-2 mod Sverige, havde holdet dog leveret en indsats, som godt kunne begrunde, at Tennisavisen dukkede op i lufthavnen i Kastrup, hvor holdet ankom søndag middag.

Pressemødet blev livestreamet på Tennisavisen Facebook-side, hvor man kan høre kommentarerne fra både Holdkaptajn Jens Anker Buus Andersen, og de Danske spillere, Karen Barritza, Emilie Francati, Clara Tauson og Mai Grage.

Anker var meget tilfreds med indsatsen, og det har været en god uge, hvor pigerne har spillet rigtig godt, og tingene har fungeret godt, men når man er så tæt på, er man selvfølgelig ked af, at det ikke lykkedes at sikre den oprykning, som han synes holdet havde fortjent efter deres indsats.
Anker måtte erkende, at Johanna Larson, der var med i begge de svenske sejre, er dygtig og kan sit kram, og derfor rakte det ikke, at Karen spillede godt mod hende, da Svenskeren formåede at holde boldene i spil.
Både Larsson og Cornelia Lister spillede godt i doublen, hvor der dog ikke var ret stor forskel.

Karen leverede i den første kamp mod Luxembourg en større sensation, da hun vandt over ranglistens no. 67 Mandy Minella, og derved blev et truende nederlag ved 0-1 vendt til sejr, da Karen derved udlignede til 1-1, og sammen med Emilie sikrede sejren 2-1 i doublen.

Karen fandt sejren over Minella velfortjent, da hun spillede mega godt og styrede kampen, og hun var glad for sejren, og at de vandt holdkampen.
Næste turnering for Karen er i Tyskland, og hun er helt sikker på, at hun kan tage noget med efter indsatsen i Litauen.

Karen Barritza
Foto: Jonas Svendsen – Karen Barritza

Emilie blev mindet om sit sidste opgør mod Cornelia Lister sidste år i Båstad, hvor Svenskeren vandt efter et jævnbyrdigt 1. sæt, og hun blev spurgt, hvordan det føltes at få hævn for dette nederlag.
For Emilie var det fedt at få revanche, og hun spillede en god kamp, hvor der var en fed stemning både fra bænken og inde på banen.
Emilie og Lister har det hyggeligt sammen udenfor banen, og de har flere gange spillet double sammen og vundet titler, hvilket er fejret på samme måde som Bryan-brødrene plejer, men når de mødes på banen, vil begge naturligvis gerne vinde.

Emilie Francati
Emilie Francati efter sejr ved Fed Cup over Cornelia Lister

Næste “interview-offer” var Clara Tauson, som fik debut mod Egypten, hvor hun spillede double sammen med Mai, og et kontrol-opslag viser, at hun – udover at være den hidtil yngste DM-vinder som 13-årig – også er den yngste debuttant på Fed Cup holdet, da hun ved sin debut 20. april var 14 år, 4 måneder og 30 dage.
Caroline Wozniacki fik debut mod Serbien/Montenegro samme dato (20. april) for 12 år siden i 2005, da hun var 14 år, 10 måneder og 10 dage.
Karen var meget tæt på Carolines tidligere rekord, da hun 21. april 2007 debuterede mod Ungarn, da hun var 14 år, 10 måneder og 18 dage, så hun var kun godt en uge fra rekorden for 10 år siden.

Clara synes det var mega fedt og en god oplevelse at debutere på holdet, selvom det var lidt ærgerligt, at hun sammen med Mai tabte kampen, men hun synes alligevel, at de spillede rigtig godt.
Clara fandt det ligeledes mega fedt at være med til at bakke op og heppe på de øvrige spillere, som hun synes gjorde det rigtig godt i alle kampe.

Fed Cup
Foto: Mai Grage

For Mai var det rigtig dejligt at være til bage på holdet og mærke, at hun stadig kan være med, efter at hun har været ude en periode med skader, og det var fedt at få en kamp både med Clara og en sejr sammen med Emilie.

Mai synes, at holdet skal holde fast i den nye tradition, som Anker indledte, hvor deltagerne i truppen skiftes til at tage “selfies” med holdet.

Fed Cup
Foto: Mai Grage
Fed Cup
Foto: Karen Barritza
Fed Cup
Foto: Klaus Nørby Jakobsen
Fed Cup i Litauen
Foto: Jens Anker Buus Andersen