Et lille indblik i hvilke modstandere Danmark kan møde ved Fed Cup, samt et forsøg på at belyse holdkaptajnens overvejelser ved udtagelsen af holdet

Danmarks Fed Cup hold sikrede sig i 2018 oprykning fra Group II Europe/Africa, da holdet – efter 3-0 sejr over Egypten og 1-2 nederlag mod værtsnationen Grækenland i de indledende puljekampe – vandt kampen om oprykning 2-1 over Israel.

I februar 2019 deltog Danmark i Group I Europe/Africa, der blev afviklet i Ziolona Gora i Polen, hvor Danmark i den indledende pulje mødte så stærke nationer som Polen og Rusland, som blev for svær en opgave, da Caroline Wozniacki ikke var til rådighed, og double-eksperten Emilie Francati blev nødsaget til at melde afbud.

Både Rusland og Polen vandt 3-0 over danskerne, der blev yderligere svækket inden den afgørende kamp mod Estland om at undgå nedrykning, da Clara Tauson meldte afbud kort før kampen på grund af sygdom, og Estland sikrede forbliven i Group I efter sejr i begge singlerne med Karen Barritza og Hannah Viller Møller, som afløste Clara som 2. single.

Fed Cup: Estland sender Danmark tilbage til Group II

Derved sendte Estland Danmark tilbage til Group II Europe/Africa, der afvikles 4-7. februar 2020 i Tali Tennis Centre i Helsinki, hvor de deltagende nationer foruden Danmark bliver den anden nedrykker fra Group I Europe/Africa, Georgien samt Israel, Tunesien og Portugal, der alle 3 også spillede i Group II sidste år.
Desuden deltager oprykkerne fra Group III, Finland og Egypten samt Moldova, der i 2017 kvalificerede sig til Group II, men de har ikke deltaget i hverken 2018 eller 2019.

De 8 nævnte nationer fordeles efter lodtrækning i 2 puljer, og ifølge den gældende seedning bliver no. 52 Israel og no. 55 Danmark seedet 1 i hver sin pulje.
Mulige pulje-modstandere bliver no. 61 Tunesien eller no. 62 Portugal og no. 64 Georgien eller no. 65 Finland, samt no. 67 Egypten eller no. 88 Moldova.

Navnene på de udtagne spillere offentliggøres 6. januar, men et studie af den aktuelle WTA-rangliste samt spillere, der de seneste år har spillet Fed Cup for de deltagende nationer, kan muligvis give et fingerpeg om, hvem der er sandsynlige deltagere.

Danmark
(271) Clara Tauson (2002) – 2017-2019
(954) Olga Helmi (2000)
(958) Sofia Samavati (2000)
Karen Barritza (1992) – 2007, 2011, 2012, 2014-2019
Hannah Viller Møller (2001) – 2019
Emilie Francati (1997) – 2015-2018
Maria Jespersen (1991) – 2013, 2018, 2019

Fed Cup
Foto: Georg Beyer Clausen

Danmark ville være have været oplagt opryknings-kandidat, hvis Caroline Wozniacki havde været til rådighed, men efter det bebudede karriere-stop ved Australian Open, vil Clara Tauson være selvskreven til 1. singlen, som var Karen Barritza’s opgave i både 2018 og 2019, hvor Hannah Viller Møller efter afbud fra Emilie Francati fik debut til holdet, som ses herover.
Øverste billede viser holdet fra 2018 med Clara, Emilie, Maria og Karen.

Olga Helmi
Foto: Burankhun – Olga Helmi

Karen har udover Fed Cup kun deltaget i 2 internationale turneringer i 2019, og det er derfor tvivlsomt, om hun stadig har niveauet til en selvskreven plads på holdet, med mindre holdkaptajnen holder fast i Karens rutine, eller om Olga Helmi, Sofia Samavati eller Hannah Viller Møller foretrækkes.

Sofia Nami samavati
Foto: Sportsfotograf.com. – Sofia Nami Samavati

15-årige Johanne Christine Svendsen, der sluttede 2019-sæsonen med 2 Grade 5 titler i Norge, hvor hun i begge turneringer var klasser bedre end de øvrige deltagere, er næppe langt fra de førnævnte spilleres niveau, og hun kan muligvis allerede nu være inde i holdkaptajnens overvejelser, ikke mindst da hun umiddelbart inden turen til Norge vandt HRT’s eneste sejr i Elitedivisionen mod KB’s 1. single, 27-årige Mai Grage, der i perioden 2009-2017 har spillet for Fed Cup holdet i 22 opgør med 9 sejre i single i 16 kampe.

Selvom Johanne ikke forventes at spille 2. singlen, kan det alligevel give mening at indlemme hende i truppen, ligesom det var tilfældet for Clara Tauson som 14-årig i 2017, hvor hun fik debut i double sammen med Mai Grage mod Egypten, da kampen var afgjort med dansk 2-0 føring.

Johanne Christine Svendsen
Foto: Privat – Johanne Christine Svendsen med vinderpokalen fra Paradis Open i Bergen

Kusinerne Emilie Francati og Maria Jespersen er formentlig stadig inde i billedet som genvalg til den double, som i 2018 vandt den afgørende kamp mod Israel om oprykning, med mindre holdkaptajnen vurderer, at en double med Clara og Emilie har større muligheder.

Israel
(318) Deniz Khazaniuk (1994) – 2017
(416) Julia Glushko (1990) – 2007, 2010-2018
(595) Vlada Katic (1989) – 2004, 2008, 2009, 2018
(659) Lina Glushko (2000) – 2018, 2019
(767) Maya Tahan (1999) – 2017, 2019
(941) Nicole Nadel (2000) – 2018
(984) Shahar Biran (1998) – 2019 (Dbl)
Darya Shwartsmann (2001) – 2019
Shelly Kroutzky (1999) – 2017 (Dbl)

Bortset fra førnævnte kamp om oprykning i 2018 har Israel vundet de tidligere indbyrdes opgør i 1983, 1990, 2001 og 2010.
Israels højst rangerede spiller, 25-årige Deniz Khazaniuk, der for halvandet år siden var no. 200 på WTA-ranglisten, har ikke spillet Fed Cup for Israel siden 2017, og de 2 næste på ranglisten, Julia Glushko og Vlada Katic deltog ikke i 2019.

Lina Glushko vandt både 2. single og double, da Israel sikrede forbliven i Group II med 2-1 sejre over både Portugal og Sydafrika, hvorimod 1. singlen Maya Tahan tabte alle sine 3 kampe.

Julia Glushko
© 2018 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una – Julia Glushko

Israel kommer næppe til at spille med om oprykning, hvis hverken Khazaniuk eller Julia Glushko, der vandt over Karen i 2018, er på holdet.

Tunesien
(76) Ons Jabeur (1994) – 2011-2013, 2016-2019
(1059) Chiraz Bechri (1998) – 2016-2019
(ITF1433) Ferdaous Bahri (2001) – 2018, 2019
(ITF1440) Mouna Bouzgarrou (1999) – 2016-2018

Ons Jabeur bliver stævnets absolutte topnavn, hvis hun stiller op, og det må formodes, at Tunesiens muligheder for at blande sig i opryknings-striden afhænger af, om hun – udover at vinde sin single – også kan vinde i double, hvilket ikke var tilfældet i 2019, hvor Tunesien dog undgik nedrykning, da både Ons Jabeur og Chiraz Bechri vandt singlerne mod Bosnien/Herzegovina.
Jabeur tabte i opgøret mod Luxembourg singlen mod Mandy Minella.

Ons Jabeur
© 2019 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una – Ons Jebeur

Danmark har vundet alle 3 indbyrdes opgør mod Tunesien i 1998, 2000 og 2002.

Portugal
(562) Francisca Jorge (2000) – 2017-2019
(635) Ines Murta (1997) – 2014-2018
(894) Maria Fonte (2002) – 2019
(1018) Sara Lanca (1997) – ikke deltaget
(1123) Ana Filipa Santos (1996) – 2019
Claudia Cianci (1996) – 2019
Maria Joao Koehler (1992) – 2008, 2010-2012, 2014-2016, 2018
Michelle Larcher De Brito (1993) – 2009-2017
Rita Vilaca (1993) – 2017

Portugals højst rangerede, 19-årige Francisca Jorge vandt 3 af sine 1. singler, da Portugal i 2019 vandt over Bosnien/Herzegovina, Sydafrika og tabte til Israel, hvorimod hun tabte 3-6, 0-6 til Mandy Minella mod Luxembourg, der sammen med Østrig er rykket op i Group I.

https://www.instagram.com/p/B5OFCxJAnHa/?utm_source=ig_web_button_share_sheet

Danmark har ikke tidligere mødt Portugal, som umiddelbart må foretrækkes som pulje-modstander frem for Tunesien, så Ons Jabeur undgås.

Georgien
(155) Mariam Bolkvadze (1998) – 2015, 2018-2019
(206) Ekaterine Gorgodze (1991) – 2007, 2008, 2011, 2013-2019
(367) Sofia Shapatava (1989) – 2009-2018 (most double wins)
(793) Mariam Dalakishvili (2001) – ikke spillet
(1064) Zoziya Kardava (2001) – ikke spillet
Oksana Kalashnikova (1990) – 2007, 2008, 2010, 2014-2019 (best double team med Shapatava)

Mariam Bolkvadze
© 2019 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una – Mariam Bolkvadze

Danmark har ikke mødt Georgien i Fed Cup tidligere.

Finland
(481) Oona Orpana (2001) – 2015, 2017
(558) Anastasia Kulikova (2000) – 2019
(1246) Alexandra Anttila (2001) – ikke spillet
(ITF1348) Mia Nicole Eklund (1994) – 2016-2019
Emma Laine (1986) – 2001-2006, 2008-2012, 2014, 2017-2019 (holdkaptajn)
Laura Hietaranta (2004) – udtaget 2019, men ikke spillet
Piia Suomalainen (1984) – 2002, 2003, 2005-2007, 2009-2015, 2017, 2018
Ella Haavisto (2002) – 2018

Finland vandt 2-0 over Danmark i 2012, hvorimod Danmark vandt 3-0 i 2016 – begge gange i Egypten og uden Caroline Wozniacki på holdet.
Det har styrket Finland gevaldigt, at Anastasia Kulikova, der i både 2015 og 2016 vandt KB’s årlige Grade 4 turnering som repræsentant for Rusland, nu repræsenterer Finland, og hvis 18-årige Oona Orpana igen er til rådighed, vil Finland være et realistisk bud på at blande sig i opryknings-kampen på hjemmebanen.

Egypten
(194) Maiar Sherif Ahmed Abdelaziz (1996) – 2011, 2014, 2019
(368) Sandra Samir (1997) – 2013-2019
(760) Lamis Alhussein Abdel Aziz (1998) – 2016, 2018, 2019
(1155) Aya El Sayed (2001) – ikke spillet
Ola Abou Zekry (1987) – 2010, 2014, 2015, 2017, 2019
Rana Sherif Ahmed (1994) – 2010, 2017-2019
Dona Abo Habaga (1996) – 2016, 2018
Mai El Kamash (1994) – 2011, 2012, 2017

Danmark har vundet alle 3 indbyrdes opgør mod Egypten – første gang 3-0 i Tyrkiet 1997 og senest 2-1 i Litauen 2017 og 3-0 i Athen 2018.

Moldova
(833) Alexandra Perper (1991) – 2015, 2017
(913) Anastasia Vdovenco (1994) – 2015
(ITF623) Vitalia Stamat (2001) – 2016, 2017
(ITF1125) Daniela Ciobanu (1995) – 2015, 2016, 2017
(ITF1426) Julia Helbet (1988) – 2015, 2016
Gabriela Porubin (1994) – 2017
Adriana Sosnovschi (1998) – 2016

Moldovas yngste spiller på oversigten er Vitalia Stamat, som i 2019 har spillet flere W15 turneringer – primært i Egypten – dog indtil videre uden at få fodfæste på WTA-ranglisten.
Hendes bedste resultat er kvartfinale i Sharm El Sheikh i november 2019.
I de seneste 3 uger har hun deltaget ved W15 i Cairo, hvor hun i alle 3 tilfælde klarede sig igennem kvalifikationen, hvilket også var tilfældet i denne uge, hvor hun ifølge Twitter-opslaget herunder fra Moldova’s tennisforbund er videre til 2. runde i hovedturneringen.

Sidste år blev Stamat besejret 6-3, 6-3 i R32 af Clara Tauson i Kosters i Schweiz, da Clara blev U18 Europamester.
Stamats højeste rangering var no. 802 i 2018, og som junior var hun no. 315 i 2016.

Fed Cup 2020
Fed Cup 2020

Som det har været tilfældet i både 2018 i Athen og 2019 i Polen, vil Tennisavisen være til stede og dække stævnet i Helsinki.

Billetter kan købes på dette link – https://www.tiketti.fi/fed-cup-by-bnp-paribas-women-s-world-cup-of-tennis-talin-lippuja/65903

Dagsbillet
Voksne 15 € Studerende, pensionist, værnepligt, arbejdsløs, barn (13-18 år) 10 € | Kørestolsbillet + assistent 15 €

Billet til hele ugen
Voksne 35 € Studerende, pensionist, værnepligt, arbejdsløs, barn (13-18 år) 25 € | Kørestolsbillet + assistent € 35

Forrige artikelTHE FINAL ONE 2020
Næste artikelRang- og Entrylister første uger: 2 sidste tilmeldinger fra Caroline Wozniacki før karrierestop
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.