Weekenden byder på dansk toptennis i form af Elitedivisionen hvor 2. runde spilles. Der spilles 11 kampe i alt hos damerne og herrerne. Når der kun spilles 11 kampe, er det fordi TC Odense hos damerne er trukket ud af turneringen.

Udover det altid suveræne tophold, KB er der også andre spændende hold at følge. Esbjergs damer er kommet godt fra start i første runde da de på udebane slog Lyngbys damer med 5-1. De møder det andet tophold i pulje 2, HIK.

Hos damerne er det også spændende at se hvor Skovbakken står henne, de vandt deres første kamp på walk over. TC Odense stillede ikke op. Skovbakken spiller i pulje 3 og møder ATK på hjemmebane. I pulje 1 virker KB og Gentofte uhyggeligt stærke. De møder henholdsvis Birkerød og Hvidovre.

Hos herrerne er der topopgør mellem KB og Lyngby i pulje 1. Et nærmest klassisk opgør i dansk holdtennis og bestemt en feinschmecker for publikum. Et andet spændende opgør er det rent jyske opgør i pulje 3 mellem Randers og Århus 1900.

Her er kampene der spilles i Elitedivisionen i weekenden:

Damer Pulje 1:

Hvidovre – Gentofte Kl. 15.00
Birkerød – KB           Kl. 15.00

Damer Pulje 2:

Esbjerg – HIK           Kl. 11.30
Hillerød – Lyngby    Kl. 18.30

Damer Pulje 3: 

Skovbakken – ATK   Kl. 13.00

Herrer Pulje 1:

KB – Lyngby             Kl. 10.00
Gentofte – Birkerød  Kl. 12.30

Herrer Pulje 2:

B93 – Hillerød         Kl. 12.00
Skovbakken – ATK  Kl. 13.00

Herrer Pulje 3:

Randers – Århus 1900  Kl. 14.00
HRT – Hvidovre            Kl. 14.00