Årets danske mesterskaber udendørs spilles i Aalborg som en del af DM-ugen, hvor mange forskellige sportsgrene kårer de danske mestre.

Torsdag blev 2. runde i både dame- og herresingle spillet, og det blev en runde med gedigne overraskelser.
Halvdelen af de seedede spillere måtte se sig slået, ikke alle kan betegnes som overraskelser, men at 3. seedede Vilma Krebs Hyllested fra KB tabte til klubkammeraten Elin Brun Creton var en stor overraskelse, selvom Vilma på det seneste ikke har vist god form.

Storfavoritten til at løbe med mesterskabet er Gentoftes forsvarende mester, Hannah Viller Møller, og hun efterlod ingen tvivl i sin første kamp, som blev vundet så klart som 60 60.

Resultater:

(1) Hannah Viller Møller, Gentofte – Mariam Hassouneh, Rødovre 60 60
Laura Baagøe Brunkel, Lyngby – (5) Sarafina Olivia Hansen, Birkerød 62 42 rtd.
Cecilie Wiche, Fruens Bøge – (4) Olivia Thiemke, Rødovre 63 36 64
(7) Zoe Du Pasquier Jensen, KB – Ingrid Friis Hein, Virum 63 63
(8) Mille Johanna Mørk, HRT – Sarah Suljadzic, HRT 61 61
Elin Brun Creton, KB – (3) Vilma Krebs Hyllested, KB 75 63
Annelieke Steenhuisen, Århus 1900 – (6) Sofie Vindberg, Rødovre 62 64
(2) Karoline Laursen, KB – Dominika Olszewska, Aalborg Tennisklub 62 26 61