
Den prestigefyldte grand slam-turnering Wimbledon står for døren. Fra mandag den 29. juni og frem til finalen søndag den 12. juli tørner verdens bedste tennisspillere sammen i årets tredje grand slam turnering.
Vanen tro bliver der serveret jordbær og champagne, når tilskuerne tager plads på lægterne for at følge både internationale men også danske stjerner på græsbanerne syd for London. Der vil naturligvis også være live odds på de mange spændende kampe, og især danskerne vil nok have øjnene mest rettet mod oddsene på dansk deltagelse.
Desværre er Holger Rune endnu ikke blevet sin skade kvit, så Clara Tauson er i år eneste danske islæt i hovedturneringen, da heller ikke Elmer Møller eller August Holmgren kommer i aktion.
Frederik Løchte Nielsen – Herredouble-vinder i 2012
Mange havde måske troet, at det var Holger Rune, der havde præsteret bedst i Wimbledon gennem tiden, men det er faktisk en anden herrespiller, der rager op. Der er tale om Frederik Løchte Nielsen, der næppe vil ringe en klokke hos mange ikke-tenniskyndige danskere. Ikke desto mindre er Løchte den spiller i Danmark, som har leveret det flotteste resultat i den gamle grand slam turnering.
Sammen med englænderen Jonathan Marray leverede Løchte noget nær en sensation ved at feje al modstand af banen op igennem hovedturneringen i Wimbledons herredoubler i 2012. Den 7. juli var parret Marray/Løchte således klar til den store finale mod svenskeren Robert Lindstedt og rumæneren Horia Tecau. Lindstedt og Tecau havde været i finalen i tre år i træk forud for finalen i 2012.
Det blev fjerde finalenederlag i træk for den svensk-rumænske duo, da Løchte og Marray sled sig til trofæet i en hård fem-sæts kamp på Centre Court i Wimbledon. Med triumfen gik Løchte sin farfar Kurt Nielsen i bedene, da Kurt Nielsen indtil da var den eneste dansker, som havde vundet en grand slam-titel.
Kurt Nielsen – Juniorvinder og mixeddouble vinder i 1947 og 1957
Kurt Nielsen var indtil for ganske få år siden Danmarks ubestridt mest vindende singlespiller i tennis gennem historien. Sjovt nok er han farfar til Frederik Løchte Nielsen, men ingen vidste noget om det kommende barnebarns tennistalenter, da Kurt som ung selv løb på banen til sin første store Wimbledon-turnering i 1947.
Her var Kurt Nielsen 16 år og opgaven hed Wimbledons drengeturnering. Det danske stortalent leverede en fantastisk præstation og spillede sig til finalen, som han vandt. Seks år senere mødte Kurt Nielsen op som senior spiller i Wimbledons herresingle-turnering. Her spillede han sig hele vejen til finalen, men måtte se sig slået af amerikaneren Vic Seixas.
Kurt Nielsen fik dog chancen igen i Wimbledon i 1955, da han igen spillede sig i finalen. Endda som useedet i turneringen. Her ventede endnu en amerikaner, Tony Trabert, og opgaven blev desværre igen for stor. Kurt Nielsen tabte finalen klart i blot tre sæt.
Tredje gang blev dog lykkens gang for Kurt Nielsen. Lykken indtraf i 1957, dog i US Open og ikke i Wimbledon, hvor han vandt trofæet i mixeddouble med Althea Gibson.
Caroline Wozniacki – tre ottendedelsfinaler i træk
Caroline Wozniacki holder rekorden for mest vindende danske kvindelige tennisspiller i historien – ja Danmarks mest vindende overhovedet uanset køn. Hun er også den af de danske kvinder, der har præsteret bedst i Wimbledon gennem tiden. Det er dog aldrig blevet til en titel i turneringen, selvom Wozniacki tidligere nåede at vinde Australian Open i 2018.
Wozniacki spillede sig frem til tre ottendedelsfinaler i træk ved Wimbledon i 2009, 2010 og 2011. Det er indtil videre det bedste kvindelige singleresultat i historien. Men hvem ved, måske bliver det året, hvor Clara Tauson trodser alle odds på Spillemyndighedens licens-bookmakere og spiller sig videre til kvartfinalen og dermed slår Wozniackis 15 år gamle rekord.
















































