College tennis har haft et boom de sidste par år. Den voksende interesse har sat sine tydelige spor i de danske tennisklubber. Stadig flere og flere spillere vælger at gå universitetsvejen i USA når det kommer til tennis og uddannelse. Hvor er de danske spillere henne i år?

Du kender det godt. Du sidder i en kold hal en mørk novemberaften, der sidder måske syv tilskuere og følger med i de kampe der bliver spillet. En kamp bliver vundet, og et par enkelte tilskuerklap kan høres i det fjerne. Tillykke bliver der sagt, men så sker der heller ikke meget mere. Du har lige vundet din største sejr i din karriere, og der er stort set ingen til at se det. Der er så stille, og den gode stemning er lidt fraværende. Det lyder hårdt, men alle der er aktive inden for dansk tennis kan nikke genkendende til det ovenstående scenarie. Hvornår får spillerne den anerkendelse og den opbakning der kan være med til at gøre deres tenniskarriere helt speciel? Mange af de danske spillere ved hvor dette kan findes.

En vild stemning

“Lions on three- 1,2,3, Lions!!!” “What time is it??? It’s break tiiiiime!!!” “Break on six guys, let’s go!” “Whooooa, she’s bringing the heat!”

Der bliver råbt meget i college tennis. Der bliver råbt rigtig meget! Men det er med til at skabe en vild stemning – det skaber et fællesskab og et bånd der er unægteligt at bryde. College tennis står i diametral modsætning til det ovenstående eksempel fra en kold novemberaften i en dansk klub. Undertegnet er godt klar over, at råberiet og stemningen ikke er det primære der lægges vægt på med en tilværelse i college tennis. Men det sætter bestemt sit præg på den samlede oplevelse. Amerikansk college tennis kan noget som ingen andre kan.

NCAA

Flere flytter til USA

Stadig flere og flere danske spillere vælger at flytte til USA efter de har gennemført deres gymnasielle uddannelse. Hvorvidt det er godt for dansk tennis eller ej, er en debat som for længst har indfundet sig i de danske klubber og deres trænere. Faktum er dog, at der er et voksende antal danske spillere som vælger at spille college tennis. For mange, så er college tennis det tætteste på en professionel karriere og samtidig med dette, så begynder de unge på en videregående uddannelse. En uddannelse som ikke blot lærer dem hvad management og marketing er for begreber, men en dannelsesrejse om livets op og nedture gennem en sportsgren og et setup som fra et hvis synspunkt er helt unikt. Som H.C. Andersen engang sagde, “At rejse er at leve”.

College skaber karakter

De lange køreture fra universitet til universitet, de lange aftener i læsesalen, festen med lacrosseholdet, opgaver der skal afleveres, træninger og kampe der skal passes, er alle små dele af den samlede pakke. En overraskende sejr om onsdagen, brutalt nederlag om torsdagen, og en nem sejr om fredagen. Det kan meget vel være hverdagen for de danske spillere på college. Men alle disse ting er med til at skabe og forme en spillers karakter. Disse aspekter bliver hverdagskost for spillerne, men man er aldrig alene om det. For på den anden side af nettet, eller for den sags skyld ved siden af dig, står din holdkammerat som går gennem de samme ting som dig. Det skaber et stærkt bånd og kammeratskab, og man finder ud af, at sammen klarer man disse udfordringer. Savnet til ens familie er lige så stor hos dine holdkammerater, så der er en helt unik forståelse for tingene. En ting er dog sikker: alle hjælper alle, og i fællesskab bliver man stærkere. College tennis er ikke kun fester som det bliver fremstillet i film som 22 Jump Street, eller American Pie, nej, det er noget meget større end det. Det er et fællesskab, en vilje til sejr, og en drøm om at blive den bedste tennisspiller man kan. Når du er nede, så kommer der en holdkammerat og hjælper dig op. Næste gang er situationen omvendt, du er den der hjælper din holdkammerat. College tennis skaber karakter.

Overblik over de danske spillere

Her følger et overblik over de danske spillere og hvilke universiteter de spiller på.

Damer:

Freshman:

  • Ida Krause – University of Wyoming
  • Emilie K.S. Hansen – Tusculum University
  • Emilie Håkansson – Northern Arizona University

Sophomore:

  • Frederikke Svarre – Penn State University
  • Vanessa Timm – Boise State University
  • Emma Tranberg – University of South Dakota
  • Sille Tranberg – University of North Texas
  • Sofie Aamot Mønster – Georgetown University
  • Emma Aaskov Henriksen – Keiser University

Junior:

  • Emma Rønholt – University of California Northridge

Senior:

  • Anne Signe Rasmussen – VCU
  • Amina Hadzic – Murray State University

Herrer:

Freshman:

  • Christopher Wejs – Belmont Abbey College
  • Philip Hjorth – The University of the Pacific
  • Romeo Midtgaard Jivraj – University of San Francisco
  • Alexander Schou – Bryant University
  • Anton Lindquist Davidsen – Lindenwood Belleville University
  • Christian Damgaard Quist – Montana State University

Sophomore:

    • Benjamin Hannestad – Arizona State University
    • Adam Larsen – Seminole State College of Oklahoma
    • August Holmgren – University of San Diego

Junior:

  • Johannes Ingildsen – University of Florida
  • Simon Friis Søndergaard – University of North Carolina Chapel Hill
  • Christian Sigsgaard – University of Texas
  • Henrik Heise Korsgaard – Virginia Tech
  • Andreas Weis – University of North Alabama

Senior:

  • Jonas Zacho Larsen – University of Iowa
  • Sander Gjøls Andersen – San Diego State University

Forrige artikelWTA Beijing 2018: Wozniacki fandt rytmen og sejren
Næste artikelWTA Beijing 2018: Wozniacki vandt for 5.gang over Martic
Ondrej Kralik er 27 år, og har spillet i KB siden han var 8 år. Han har spillet på KB's 1., 2. ,og 3. hold og er desuden træner og sponsoransvarlig i KB. Ondrej er uddannet Tennis Coach og er rejsecoach både nationalt og internationalt. Desuden har han studeret på Campbell University i North Carolina fra 2009-2013 og har en Double Major i Marketing & Business Administration samt en Master in International Business Communication fra CBS i 2015.