Mikael Torpegaard finder stadig mere af sit niveau for hver kamp, og med god rytme og fokus mod svenske Gustav Hansson er han nu i kvartfinalen

På Ohio State’s Men’s Tennis side indledes omtalen efter fredagens 1/8-finaler ved NCAA Singles Championships således: “Ohio State sophomore Mikael Torpegaard has found his groove and continues his run in Tulsa”, hvilket indikerer at danskeren efter de første kampe – hvor han ikke var alt for begejstret for det langsomme underlag – nu er på rette sport, hvilket han også gav udtryk for, da han fortalte til Tennisavisen, at han finder lidt mere af mit niveau hver dag, så “jeg kan kun håbe på at det bliver endnu bedre i morgen”, hvor han forventer, at det “bliver rigtig sjovt”.

Efter kampen mod den svenske no. 39 Gustav Hansson fortalte den top-seedede dansker, at det var en hård (tough) match mod en god spiller med en stor serv, og derfor var det vigtigt for Mikael at finde rytmen i sine egne servepartier og virkelig være fokuseret på at holde serv, hvilket han synes fungerede godt i perioder.
Han synes også, at han returnerede godt, hvilket hjalp ham til at bryde modstanderen og spille en god kamp hele vejen mod sejren 6-4, 6-4.

På den omtalte hjemmeside gøres opmærksom på, at Mikael er den første spiller fra Buckeyes, der har nået en kvartfinale ved mesterskaberne siden 2013, hvor mesterskabet blev vundet af slovenske Blaz Rola.

Om Mikael kan gå lige så langt, kan man måske få et fingerpeg om, når han møder #27 Petros Chrysochos (Wake Forest) fra Cypern i kvartfinalen, som er programsat til lørdag kl. 2030cet.
Cyprioten vandt i 1/8-finalen over #16 Jared Hiltzik (Illinois), 4-6, 6-4, 6-3.

Tournament Website er der links til både lodtrækning, resultater og livestream.

Trods nederlaget til danskeren fremhæves 21-årige Gustav Hanson hos Ole Miss efter et fortræffeligt år

De øvrige resultater fra 1/8-finalerne
#9 [9-16] Thai-Son Kwiatkowski (Virginia) def. #3 [3] Dominik Koepfer (Tulane), 6-2, 6-1
#5 [5] Cameron Norrie (TCU) def. #47 Dominic Cotrone (South Fla.), 6-4, 2-6, 6-2
#14 [9-16] Joao Monteiro (Virginia Tech) def. #8 [8] Ryan Shane (Virginia), 1-6, 7-5, 6-2
#4 [4] Aleks Vukic (Illinois) def. #28 Ronnie Schneider (North Carolina), 6-4, 6-1
#6 [6] Mackenzie McDonald (UCLA) def. #13 [9-16] Skander Mansouri (Wake Forest), 6-1, 6-2
#2 [2] Roberto Cid (South Fla.) def. #65 Uros Petronijevic (San Diego), 6-4, 6-3

3. seedede Dominik Koepfer, som har været no. 1 på ranglisten, indtil Mikael Torpegaard tog over 18. april, blev sendt ud i 1/8-finalen. 6 af de 8 kvartfinalister er i top 10.
Kun Andreas Bjerrehus’ double-makker Joao Monteiro og Mikael Torpegaards modstander i kvartfinalen er udenfor top 10.

Mikael kan koncentrere sig 100 procent om single-rækken, idet han sammen med finske Herkko Pollanen tabte i 1/8-finalen i double til #27 Jack Murray-Brayden Schnur (North Carolina) 4-6, 2-6.
Det dansk-finske par, der er rangeret som no. 22, har haft en glimrende sæson med en 20-5 statistik, heraf 8 sejre over nationalt rangerede par.

Forrige artikelITF Junior Tallinn: Philip Hjorth i finale efter hård dyst mod Lerby
Næste artikelITF Junior Tallinn: 2. præmie til Philip Hjorth i comeback turnering
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.