Tennisinteresserede kan søndag aften følge Dustin Brown i 2 finaler på Livestream mod Verdens bedste junior, og derefter i double mod Frederik Løchte Nielsen og Johan Brunstrom

For et par uger siden havde Tennisavisen set frem til et muligt møde i 2. runde ved ATP Challenger turneringen i Sacramento mellem den populære tyske spiller Dustin Brown og Frederik Løchte Nielsen.
Mødet blev ikke til noget, da de begge tabte i 1. runde.

Søndag aften bliver det dog muligt at se de 2 spillere dyste mod hinanden, når de kl. 2300cet mødes i finalen i double ved ATP Challenger turneringen i Fairfield, Californien.
Som tidligere omtalt vandt Frederik Løchte og hans svenske makker Johan Brunstrom fredag semifinalen over Dean O’Brien/Ruan Roelofse (RSA) 6-7(7) 7-6(5), [10-4].

Lørdag blev det afgjort, at det 2. seedede dansk-svenske par i finalen møder 1. seedede, som er Dustin Brown og hans australske makker Carsten Ball, der i semifinalen vandt over Mitchell Krueger/Tennys Sandgren (USA) 3-6, 6-3, [10-8].

Forinden havde 3. seedede (108) Dustin Brown vundet semifinalen i single over  (254) Frances Tiafoe (USA) 7-5, 3-6, 6-2.
I den anden semifinale vandt Taylor Fritz (USA), der er no. 1 på junior-ranglisten og no. 694 på ATP-ranglisten, over 4. seedede (137) Blaz Rola (SLO) 6-3, 6-3.

Finalen i single spilles søndag kl. 2100cet, og efter en pause, hvor der vil være en halv times Wheelchair Tennis Exibition skal Dustin Brown atter i aktion i double-finalen.

Begge finaler kan følges på Livestream herunder, hvor der desuden er adgang til at gense lørdagens semifinaler i både single og førnævnte double, samt alle kampe på Centrecourt i løbet af turneringen

Desuden kan man herunder gense de kampe, som er spillet på Court 1, heraf nogle af doublerne med Løchte/Brunstrom

Forrige artikelITF Junior Ipoh: Holmgren vinder dansk finale mod Hjorth
Næste artikelITF Joue-Les-Tours: Patty Schnyder sendte Karen Barbat ud af kval
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.