Flushing Meadows har en gang før lagt baner til et drastisk vendepunkt for Caroline

US Open er efter sigende Carolines favoritturnering. Hun befinder sig godt på anlægget, synes godt om banerne, elsker stemningen, elsker publikum – hvilket er gensidigt – , synes godt om New York, hvor hun jo også har en bolig.

Caroline mangler lige at vinde turneringen. Det har været tæt på et par gange, men hun blev stoppet i finalen af tidens bedste tennisspiller.

Der har også været et par fæle overraskelser undervejs med uforklarlige tab til spillere, der ikke forventes at give Caroline problemer.

To finaler og tre semifinaler må siges at være en god score i Grand Slam regi. 

2019 minder indtil videre om 2016

Carolines situation i indeværende sæson indtil nu ligner den tilsvarende periode i 2016. 

De noget svingende præstationer i 2. halvår 2015 fortsatte ind i 2016, faktisk indtil vendepunktet kom som lyn fra en klar himmel i kampen mod Kuznetsova i US Open. Indtil da havde Caroline i 2016 vundet 13 kampe og tabt 14, heraf 4 i første runde. Fra og med Eastbourne frem til US Open havde Caroline vundet 4 og tabt 5 kampe, heraf de to i første runde. 

Men så fra US Open og sæsonen ud vandt Caroline 21 kampe og tabte kun 4. Hun vandt i den periode 2 WTA titler. Det kan man da kalde et vendepunkt.

Til sammenligning vandt Caroline i 2019 fra sæsonstart til US Open 15 kampe og tabte 12, heraf 4 i første runde. Fra og med Eastbourne til US Open har hun vundet 6 kampe og tabt 4, ingen i første runde.

Caroline deltog fra sæsonstart til US Open i 2016 i 14 turneringer og i 2019 i 12 turneringer. Fra Eastbourne til US Open i 5 turneringer i 2016 og 4 i 2019.

I 2016 døjede Caroline med en langtids ankelskade. I 2019 med sygdom og en mindre skade.

Statistik er taknemmelig og talgymnastik kan bruges/misbruges til mangt og meget. Men overordnet og pragmatisk set er perioden fra sæsonstart til nu ganske ens i de 2 sæsoner.

Pointen her er egentligt blot med fakta at anskueliggøre, at Caroline før har formået at udøve et massivt come back efter en svær periode. Det startede på Flushing Meadows.

Faktisk blev vendepunktet i 2016 starten på Carolines bedste periode i karrieren kronet med at vinde WTA Finals i 2017 og Australian Open i 2018, hvor hun samtidigt blev verdensetter for anden gang i karrieren.

Det må så erkendes, at siden da dalede niveauet, og der blev offentliggjort en diagnose for leddegigt. Caroline blev for nogen tid siden citeret for altid at have ondt et eller andet sted og nogle gange at have svært ved at komme ud af sengen. Gigten kunne således mistænkes for allerede noget inden diagnosen blev stillet at have spillet en rolle på nogle af de dårlige dage, hvor Caroline har virket humør- og energiforladt. Til gengæld har hun måske skabt nogle af sine største resultater på trods af gigten på et stade.

Lyspunkterne har været trofæet i Beijing 2018 og finalepladsen i Charleston 2019.

Analysen af de nuværende vanskeligheder er egentlig enkel

Efter Caroline kom igang efter sygdom og skade i foråret 2019, begyndte det at se meget godt ud igen. Caroline spillede lidt bedre fra kamp til kamp, vandt nogle vigtige sejre. Men fremgangen stagnerede, og Caroline har tabt et par kampe, hvor hun ellers startede med at dominere og sætte sig på kampen. En spirende optimisme om at Caroline er på vej tilbage til sit gamle niveau har derfor lidt trange kår.

Eksperterne angiver nogenlunde samme, enkle analyse af den nuværende situation: 

Manglende selvtillid og kamptræning.

Det forlyder, at Caroline er fysisk OK og træner godt. Men det går galt, når de gode takter skal overføres til kampsituationen. 

Caroline selv er forleden citeret for, at hun har det godt lige nu.

Leddegigten er der stilhed omkring. Efter et årstid med den diagnose stiller Caroline fortsat op til turneringer. Det må tolkes som om, der er styr på situationen – ihvertfald tilstrækkeligt til, at det giver mening.

Vanskelige modstandere at finde spillerytmen imod

Caroline møder i første runde Yafan Wang og i anden runde Danielle Collins eller Polona Hercog.
Tredje runde kan byde på seeded (15) Bianca Andreescu – den kunne blive spændende.
Fjerde runde modstanderen kunne blive en klassiker mod seeded (4) Simona Halep.
Kvartfinalemodstanderen kunne blive seeded (6) Petra Kvitova, (11) Sloana Stepehns, (24) Garbine Muguruza, (25) Elise Mertens.
Semifinale kunne blive mod seeded (1) Naomi Osaka, (7) Kiki Bertens, (9) Aryna Sabalenka.
Finalen kunne stå mod seeded (2) Ashley Barty, (3) Karolina Pliskova, (5) Elina Svitolina, (8) Serena Williams, (10) Madison Keys.

Det er en gængse opfattelse, at alle kan slå Caroline p.t. Det er gennem tiderne diskuteret, om der er nogle spillertyper, Caroline har det sværere med end andre. Såkaldte hardhitters er nævnt af og til, men det er nok mere en myte ikke mindst skabt af de tabte kampe til Carolines onde ånd Julia Görges. Men kommentatorer har adskillige gange gennem tiderne været inde på, at Caroline har det svært, når hun ikke får lov til at komme ind i sin rytme, og det er der jo flere typer spillestile, der kan forhindre.

Hvis det ikke allerede har været vanskeligt nok at finde rytme mod svingende spillere som Wang, Collins eller Hercog – hvem af sidstnævnte det nu måtte være – så kan hun i Andreescu møde en mester i varieret spil: Korte bolde, lange bolde, vinklede bolde, slicede bolde, hårde flade bolde, bløde topspundne bolde, stopbolde – kort sagt varieret spil uden gennemskuelige spillemønstre, meget svært at finde rytme imod. 

Dette vil sådan set være lettere, hvis det skulle lykkes at møde velkendte Halep, der spiller på nogenlunde samme måde som Caroline. Men i givet fald kunne det blive Kvitova i kvartfinale, og så er den gal igen med at kunne finde spillerytme.

Det ser unægteligt svært ud allerede fra start for Caroline at få mulighed for at finde ro og rytme i sit spil. Det kan meget vel lægge yderligere pres på hendes formentlig fortsat manglende selvtillid.

Forventningerne

Der er på nuværende tidspunkt meget beskedne forventninger hos eksperter, og efter de sociale medier at dømme er omgivelserne iøvrigt også ganske ydmyge med hensyn til resultater. Den almindeligt udtrykte opfattelse er som nævnt, at enhver på WTA turen kan slå Caroline, og hun skal være glad for enhver sejr. 

Egentligt har det jo altid været sådan. Men forskellen er, at der p.t. næppe er ret mange, der tror på, at Caroline til gengæld kan slå dem alle. Det afgørende spørgsmål er imidlertid, hvad Caroline selv tænker og tror. 

I 2016 blev Caroline dømt ude over and out af mange eksperter og også af mange andre i omgivelserne. Der var dog nogle få af de ansete, internationale eksperter, der ikke var i tvivl om, at Caroline ville komme tilbage. Og det fik de meget ret. Her i 2019 er eksperternes dom over Carolines videre karriere noget mere afdæmpet og mere præget af, hvad der skal til for at komme igen, end at det hele skulle være slut.

Håbet for Caroline i årets udgave af US Open må være, at hun vinder nogle kampe og at hun dermed spiller sig ind i turneringen, selvtilliden får et boost, hun løfter sit niveau og finder sig selv og sit spil, kommer tilbage på rette spor.

Vejen er måske lang og svær …… eller kan det gå som i 2016: Lige pludseligt er den der. Ja, det er vel det endelige håb, omend det pragmatisk set mere er ønsketænkning.

I bedste Caroline stil handler det om at tage en kamp ad gangen, fokusere i nuet og ikke blive distraheret af at spekulere så meget i, hvad der kommer derefter. Der er p.t. en øget risiko for at Caroline taber kampen uanset hvem på WTA touren, hun møder og hvornår. Derfor er enhver vunden kamp en sejr, der er væsentligt mere betydningsfuld end sædvanligt. 

En basal forventning må være, at Caroline kommer med fuld power og “giver den fuld gas” – som hun selv ofte udtrykker sig – og så må det briste eller bære så langt det kan.

US Open afvikles i perioden 26. august til 7. september. Carolines første kamp er programsat til tirsdag som 3. kamp efter kl 17 dansk tid.