Vi var spændte på, hvordan verden ville tage imod en endagstur med bus til tennis i Hamborg efter Corona har skabt et tomrum for den slags udflugter. Tydeligt var det dog, at behovet for at kunne bruge en dag på socialt samvær og tennis i topklasse i særdeleshed stadig er eksisterende.
Klokken er lidt i fem. Det synger Rasmus Seebach om det at kunne overgive sig til, at en festlig aften i byen er ved at være mod vejs ende.
Denne flotte majdag er klokken lidt i fem på parkeringspladsen foran Silkeborg Tennisklub. Selvom solen endnu ikke har givet os de første stråler, så er stemningen allerede i denne tidlige morgentime i top. Programmet for dagens kampe ved ATP-turneringen i Hamborg er printet hjemmefra, så det på busturen kan nærstuderes.

– Det er helt perfekt. Et par timer i bus, så ni timers tennis og så er man klar til at sove hele vejen hjem igen, fortæller en af de første deltagere jeg møder på parkeringspladsen. Klokken lidt i 6 har dagens turleder Troels Ravn Klausen fået sat flueben nok på sit papstykke til, at buschaufføren kan sætte bussen i gear og kursen sydover. To opsamlings-stop i Vejle og Kolding gør bussen besat til sidste plads.
Quiz og snak
Med mobiler, airpods og bærbare computere kan transporttid i dag udnyttes til mange ting. De mange muligheder indskrænker uden tvivl den tilfældige samtale. Den der opstår mellem to mennesker, der ikke har valgt at rejse sammen, men gør det fra destination a til b.
Busturen til Hamborg var måske nok segmenteret i nogen grad, da interessen for tennis var en fællesnævner. Når det er sagt, så gik der ikke mange minutter før samtalerne flød på kryds og tværs i bussen.
Lige bad mig sad to voksne kvinder og drøftede Holger Rune. De var oprigtigt nysgerrige på den danske tennisspillers udstråling og personlighed. Selvom de nok mente de havde meget livserfaring, så havde de svært ved at finde frem til, hvordan det kunne være den unge danske tennisstjerne havde svært ved at stabilisere præstationerne på topniveauet.
På rækken overfor sad to unge mænd med øjnene stift rettet mod deres mobil, hvor en udbyder af spil på tenniskampe havde en lang række interessante tilbud på kampe fra turneringen i Hamborg. Kort efter jeg blev ”opdaget” som tenniskommentatoren begyndte spørgsmålene om mulige gode odds at indfinde sig. De to havde udset sig en doublekamp tidligt på dagen, der skulle give anledning til økonomisk gevinst på et niveau, der ville kunne finansiere indtaget af alkohol i løbet af dagen.
Med mig hjemmefra havde jeg forberedt en quiz. Spørgsmålene tog udgangspunkt i dansk tennis og naturligvis også historiske spørgsmål om turneringen i Hamborg. Entusiasmen var stor, præcis som frustrationen over forkerte svar kom tydeligt til udtryk. To glade vindere fra to forskellige alderskategorier var stærkest på både hastighed og præcision, hvilket udløste en flot rejsetaske til hver.
Fadøl og forhånd
Tennisanlægget ”Am Rothenbaum” har det bedste af alle verdener. En stor overdækket Center Court, der sikrer tennis hele dagen, selv når det regner. Derudover hyggelige små sidebaner, hvor man kan komme helt tæt på spillerne og få en fantastisk følelse af, hvor stærkt det går, når verdens bedste tennisspillere slår til bolden. For det er en række af verdens bedste, der stiller til start i Hamborg. Til trods for turneringen er faldet i kategori de senere år, så har den stadig en historie og et netværk, der gør den i stand til at tiltrække et startfelt, der klart signalerer at man er vidne til tennis i verdensklasse.
En anden ting anlægget i Hamborg også er helt genialt i forhold til er de små boder, hvor man kan finde forfriskninger af enhver art. Ikke alt for dyre jordbær fra Wimbledon, du kan få dig en god solid sandwich eller en ”wurst”. Det er lidt som at gå til fodboldkamp, vi behøver ikke være fine og betale i dyre domme, bare fordi vi er til en sport der har overklasse hæftet på sig. Og pølsen smager bare bedre med en stor fadøl på siden.
Skulle man blive fristet af en tur til tennis i Hamborg, så kan den tyske storby også meget mere end det. 20 minutters rask trav bringer mig fra tennisanlæg til centrum af Hamborg, hvor jeg på to timer begår en voksen-pubcrawl med lækre kaffebarer og risterier som mål. Godt tanket op på koffein og bønder til hjemmet i Silkeborg er jeg hurtigt tilbage på tribunerne til dagens sidste timers toptennis.
Snakken går, men forstummer på hjemvejen. Indtrykkene har været mange, noget der gør en lille lur tiltrængt. Godt midnat er vi retur på parkeringspladsen ved Silkeborg Tennisklub. Vi takker af for nu og snakker om det hele ikke var så godt, at vi skal gøre det igen næste år.

















































