Grussæsonen er allerede i gang, og her tager vi et kig på hvad vi har i vente de kommende uger, inden det går løs på Roland Garros i Paris

Grussæsonen er så småt skudt i gang rundt omkring i Europa, og med 5 uger til det går løs ved årets anden Grand Slam, French Open, begynder det at blive interessant at se hvem der viser form.
Efter Nadal triumferede i Monte Carlo er alle øjne nu rettet mod spanieren, hvor mange håber, at det kan være vendepunktet for spanieren, der efterhånden ikke har været den ”gamle Rafa” i et længere stykke tid. Der er brug for en udfordrer til den alt-dominerende Novak Djokovic, der trods tidligt exit i Monte Carlo stadig er storfavorit til at stryge til tops i Paris.

De første indikationer

Efter Monte Carlo er touren nået til Barcelona og Bukarest, hvor vi i skrivende stund er fremme ved kvartfinalerne. Efterfølgende er der stop i både Estoril, Istanbul og München, inden den absolut mest interessante fase af optakten finder sted – nemlig i Madrid og Rom. Med status som ATP 1000 er de bedste med, og det er sidste rigtige chance for at afprøve formen inden det går løs ved French Open.

Og for flere spillere bliver det en mulighed for afprøve formen og se hvor de står. Som tidligere nævnt, er manges øjne rettet mod Nadal, der kunne se ud til at være på vej tilbage. Spanieren holder pause i næste uge, inden han skal forsvare en finaleplads fra sidste års turnering i Madrid. Nadals fysik er noget af det der for alvor kommer på prøve, og med et tæt pakket program frem mod French Open, er det ganske afgørende at spanieren ikke går i stykker trods mange kampe på relativt kort tid.

Samtidig har der været store udsving fra flere af de andre favoritter. Roger Federer er lige kommet tilbage fra en længere pause grundet sit knæ, mens Andy Murray kunne ligne en mand, der har været noget mere optaget af den nye rolle som far, og ikke rigtig har fundet melodien endnu. Sidste års French Open-vinder, Stan Wawrinka, har heller ikke rigtig været sig selv, og med et tidligt exit til Djokovic i Monte Carlo kunne det efterhånden ligne en meget åben turnering i Paris.

Hvem kan true toppen?

Udover favoritterne er der i år dukket mange interessante navne op – eller rettere, mange interessante navne er begyndt at lave resultater. Her kommer vi naturligvis ikke uden om Dominic Thiem, som du også kan læse mere om i denne udgave af Tennisavisen. Den unge østriger har allerede nappet en enkelt grustitel i år, men mangler for alvor at slå igennem på Grand Slam-niveau. Dette er hans chance, og med den rette optakt, som blandt andet indeholder turneringen i München, virker han som et interessant bud på en farlig outsider.

En anden som er værd at holde øje med i år er Gael Monfils. Den karismatiske franskmand har leveret meget stabilt gennem de første måneder af 2016, hvilket ikke just er lig Monfils. Dette kunne måske tyde på, at Monfils har fundet et mere stabilt niveau med knap så mange udfald, og kan han kombinere det med at ramme et højt niveau gennem en længere periode, ja så findes der vel ikke spillere han ikke kan slå. Og ville det være mere attraktivt for Monfils at levere foran et hungrende hjemmepublikum, der ville elske at se en franskmand gå dybt i turneringen.

De stores fald

Kaster man derimod et blik på de vanligt store navne, der som oftest danner gruppen af de farligste outsidere, ja så har det ikke set så godt ud. David Ferrer, der ellers plejer at være uhyggelig på gruset og tage sin andel af sejre, døjer med en skade, der blandt andet holdt ham ude af Monte Carlo og Barcelona.

Tomas Berdych har heller ikke fundet meget der ligner niveau, og generelt har der været store udsving blandt spillere som Tsonga, Gasquet og Raonic, hvor sidstnævnte stadig døjer med den skade han måtte trække sig med i Australian Open. Udover de allerede nævnte har vi også Kei Nishikori. Japaneren er et lidt ubeskrevet blad på grus, men er særdeles habil, og kan måske nyde godt af ikke at få ret meget fokus når man sammenligner med storfavoritten Djokovic og Rafael Nadal. Japaneren er en stor slider, der godt kan lide at løbe, og kan han få det hele til at gå op i en højere enhed, bør han være en outsider-kandidat.

Uanset hvad er der lagt op til en af de mest interessante grussæsoner i mange år, der kulminerer i Paris, hvor det helt store emne bliver hvorvidt Djokovic kan fortsætte sin dominans eller om Nadal kan få sin French Open-krone tilbage, eller om det er en helt tredje der skal til tops i Paris.