De 4 bedst seedede spillere sad over i 1. runde af ATP turneringen i Stuttgart, mens de andre spillere måtte ud og kæmpe sig til sejre.

Kort visit fra de østrigske alper

7. seedede Dominic Thiem fra Østrig stod i sin 1. runde kamp over for tyske Mischa Zverev. Dette skulle vise sig både at blive første og sidste kamp for østrigeren i dettes års udgave af turneringen. Efter to sæt måtte han se sig slået og se modstanderen juble med en sejr på 7-6(4), 6-2. Det var de to spillers 1. møde, og alt lignede ellers en “nem” sejr til Dominic Thiem i kraft af hans højere placering på verdensranglisten; nummer 30 mod Mischa Zverevs kun 502.

I 2. runde træder de højest seedede spillere ind i turneringen. Disse seedede spillere tæller; seedede 1, Rafael Nadal fra Spanien, seedede 2, Marin Cilic fra Kroatien, seedede 3, Feliciano Lopez fra Spanien og seedede 4, Gael Monfils fra Frankrig. Turneringen i Stuttgart spilles, modsat kvindernes turnering, på græs og agerer som opvarmningsturnering til Wimbledon, der spilles 29. juni – 12. juli.

Forrige artikelChallenger Surbiton: Bittert nederlag til Løchte
Næste artikelTE U14 Copenhagen: Dominerende danske piger – og nye briller
Avatar photo
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.