Hvor ofte har man ikke hørt om f.eks. cykelryttere der kører med brækkede håndled, brækkede kraveben eller man har set blodet flyde ned ad benene.

Men det er altså ikke kun cykelryttere der er nogle seje krabater der knokler videre trods store smerter. Hvor man kunne tro at tennisspillere er nogle luksus sportsfolk der er pakket ind i vat, punkterer verden nr. 2 den myte godt og grundigt.

Rafael Nadal begyndte, i. flg. Tennis.com, sent søndag aften at føle smerter i maven. Mandag gik Nadal til hospitalet og de bekræftede at der var tale om de tidlige stadier af blindtarmsbetændelse.

Tirsdag forklarede Nadal pressen at han trods alt følte sig så godt tilpas at han ville spille Shanghai Masters og at han modtog antibiotikabehandling for den begyndende blindtarmsbetændelse. Nadal gav udtryk for at han ville prøve og se, selvom han bestemt ikke følte sig helt på toppen.

En af grundene til at Nadal forsøger sig på trods af en så alvorlig ting som blindtarmsbetændelse, er at han netop er vendt tilbage fra en 2 måneders skade pga. en fodskade. Derfor vil han have så meget match træning så muligt. Han ønsker at være i så god form så muligt, når Australian Open i januar skal spilles.

At Nadal ikke forventer særlig meget af turneringen i Shanghai viste sig at være en godt afstemt forventning idet han idag tabte til sin landsmand Feliciano Lopez med sætcifrene 3-6,6-7(6).

Forrige artikelFarum Tennisklub: KidzTen skaffer klubben mange nye juniorer (Foto: Jens Astrup, DGI Fotoarkiv)
Næste artikelITF Ipoh: Holmgren følger Hjorth i 1/8-finale. Kristensen og Lentz ude.
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.