Alexander Zverev har stadig chancen for at tage sin første ATP titel, efter han i dag slog den 1. seedede belgier David Goffin 6-3, 4-6, 6-3.

Zverev revancherede dermed sit nederlag, fra deres hidtil eneste møde tilbage i 2014. Nu venter der udfordring fra nabolandet, når østrigeren Dominic Thiem står på den anden side i semifinalen. Thiem besejrede i sin kvartfinale Ivan Dodig 6-4, 4-6, 6-3.

Lucky looseren Jozef Kovalik måtte vinke farvel til drømmen om en semifinale, da Fabio Fognini efter tre sæt sejrede 6-2, 3-6, 7-5. Den 5. seedede Fognini møder nu Phillip Kohlschreiber, der besejrede Juan Martin Del Potro forholdsvis let 6-4, 6-1. Dermed bevarede Kohlschreiber muligheden for en ren tysk finale mod Zverev, helt sikkert populært blandt publikummet i München

Forrige artikelTE U14 Zagreb: Holger 4 sejre, pokal og bamse på 13-års fødselsdag
Næste artikelChallenger Santaizi: Følg Løchte via livestream til morgenkaffen
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.