Ved ATP turneringen i Monte Carlo, hvor stort hele verdenseliten hos herrerne har indfundet sig , har favoritterne indtil videre “cruiset” sig igennem turneringen.

Men idag kom overraskelsen så. Og det var franske Gael Monfils der stod for den. Han sendte Roger Federer, Schweiz ud af turneringen med cifrene 6-4,7-6(5). Monfils spillede aggressivt og tvang Federer til 38 uprovokerede fejl, hvilket er meget højt for ham.

En lidt mindre overraskelse var det at den forsvarende mester Stan Wawrinka, Schweiz blev sendt til tælling af Grigor Dimitrov, Bulgarien. At det var en mindre overraskelse er fordi Wawrinka var 7. seedet og Dimitrov 9. seedet. Derimod var det overraskende at Dimitrov nærmest blæste Wawrinka ud af banen med 6-1,6-2.

Rafael Nadal, Spanien måtte kæmpe hårdt for at slå amerikanske John Isner. Men det lykkedes med cifrene 7-6(6),4-6,6-3.

Ellers er de øvrige resultater fra !/8 finalerne:

Novak Djokovic, Serbien (1) – Andreas Haider Maurer, Østrig 6-4,6-0
Marin Cilic, Kroatien (8) – Jo-Wilfred Tsonga, Frankrig (11) 6-3,7-6(5)
David Ferrer, Spanien (5) – Gilles Simon, Frankrig (10) 6-2,6-7(3),6-1
Tomas Berdych, Tjekkiet (6) – Roberto Bautista Agut, Spanien (12) 7-6(7),6-4
Milos Raonic, Canada (4) – Tommy Robredo, Spanien (16) 6-3,3-6,6-3

Forrige artikelFED Cup: Karen sikrede 2-1 sejr i double med Mai efter “knæ-beskyttelse”
Næste artikelITF Junior Plovdiv: Joe og Sigs var snublende nær finale i double
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.