Juan Martin Del Potro forsatte i nat sit comeback mod verdenstoppen ved at besejre sin landsmand Guido Pella 6-0, 7-6(4)

I første sæt stod der Del Potro på det hele og godt hjulpet på vej af et utal af fejl fra Pella, vandt Del Potro 6-0. Andet sæt var mere spændende, selvom det var tydeligt det stadig var Del Potro der dikterede spillet, specielt når han kunne komme ind og trykke på med forhånden fra baglinien, så endte sættet i en tiebreak. Den vandt Del Potro sikkert 7-4, og 6-0, 7-6(4) samlet, det var Del Potros første sejr i Miami i fire år.

Del Potro er nu klar til at møde Roger Federer. Schweizeren vender i denne uge tilbage efter en knæoperation og det skal blive spændende at se hvor han står spillemæssigt og ikke mindst om Del Potro har en chance for at true ham.

Den tidligere nr. 1 på juniorranglisten og førsteårs senioren Taylor Fritz som i år nåede finalen i Memphis Open (tabte til Nishikori) og vandt Happy Vally Challenger, tog en populær sejr foran publikummet i Miami. Fritz der måtte igennem kvalifikationen, slog i første runde italienske Simone Bolelli 6-4, 6-2. Nu venter en større opgave, når 8. seedede David Ferrer venter.

En anden spændende kamp var opgøret imellem de to teenagere tyske Alexander Zverev og amerikanske Michael Mmoh. Zverev der allerede er en etableret spiller på ATP touren vandt en yderst spændende kamp 7-6(3), 7-6(4) efter lige godt to timer. Zverev møder nu en anden amerikaner Steve Johnson i anden runde.

Endnu en af de unge spillere, britiske Kyle Edmund, er også videre til anden runde efter sejr over Jiri Vesely 6-4, 5-7, 7-6(6). Han møder nu verdensetteren Novak Djokovic.

Forrige artikelITF Ramat Hasharon: Løchte i kvartfinalen
Næste artikelDansk Tennis: Veteran DM inde 2016 sætter rekord
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.