Det genoptagne samarbejde mellem Frederik Løchte Nielsen og svenske Johan Brunstrom startede fint, da det 1. seedede dansk-svenske par ved Tiburon Challenger i Californien vandt 6-2, 6-2 i 1. runde over Ariel Behar (URU)/Ruben Gonzales (PHI).

Kampen skulle efter planen være spillet på Centrecourt omkring midnat dansk tid natten til torsdag, men på grund af forsinkelser i programmet som følge af regn blev kampen i stedet spillet på Court 1, hvor der også er Livestream dækning, og derfor kan kampen genses herunder

Modstanderen i kvartfinalen findes torsdag aften kl. 2000cet på Court 4 i kampen (Q) Adrien Bossel (SUI)/Quentin Halys (FRA) vs. Brydan Klein (GBR)/Jose Statham (NZL).
Vinderen skal senere samme dag ifølge planen møde Løchte/Brunstrom på Centrecourt natten til fredag kl. 0130cet.

Natteravnene kan se kampen herunder, hvor den også kan genses senere, hvis man foretrækker sin nattesøvn

Forrige artikelKenneth Carlsen stopper som elitechef i DTF
Næste artikelITF Antalya: Emilie Francati i kvartfinale – Julie Noe ude
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.