Rafael Nadal, Spanien er i finale nr 93 på ATP tour niveau efter at han lørdag lokal tid vandt over Carlos Berlocq, Argentina med 7-6(7),6-2

I første sæt så man hvor vigtigt det mentale er i tenniskampe. I tiebreaken kom Berlocq foran 6-1 og havde mange muligheder for at lukke sættet, men Nadal overlevede og så var den kamp i realiteten slut.

Nadal’s modstander bliver Juan Monaco, Argentina. I kampen mellem Monaco og Nicolas Almagro, Spanien så det ud til at Monaco ville køre sejren hjem i to sæt. Han vandt første sæt 6-3 og var foran 5-3 i andet sæt. Almagro overlevede to matchbolde og fremtvang en tiebreak som han vandt 8-6. Men ligemeget hjalp det, Juan Monaco holdt fast og tog tredje sæt 6-4.

Hvis Rafael Nadal vinder titlen i Buenos Aires kommer han på en delt førsteplads over vundne grusturneringer siden “Open era” startede (dvs. siden 1968) Guillermo Vilas har vundet 46 turneringer på grus mens Nadal har vundet 45.