"De bedste tennissko, der nogensinde er lavet". Sådan introducerer ASICS deres nyeste tennissko COURF FF™ 3, der i al hemmelighed er blevet udviklet og forfinet gennem de sidste to år sammen med deres brandambassadør, Novak Djokovic.

Tennisskoen udviklet af Novak Djokovic er måske verdens bedste og mest avancerede

ASICS har udviklet den nye tennissko, COURT FF™ 3, i tæt samarbejde med den 21-dobbelte Grand Slam-vinder, Novak Djokovic. Gennem hele sine karriere er Novak Djokovic kendt for at være kompromisløs i alt omkring hans tennis. Derfor er hans samarbejde med ASICS i tilblivelsen af skoen heller ingen undtagelse, hvor utallige timer er brugt på at analysere, researche, teste, designe og udvikle den perfekte sko – helt ned til mindste detalje.

På et tidspunkt var Novak Djokovic endda i besiddelse af 9 forskellige prototyper af tennisskoen – hver sko med sit eget lille, lokale fokuspunkt, som han testede og gav feedback tilbage til designteamet om hvad de skulle forbedre til næste prototype.

Novak Djokovic fortæller på ASICS presseevent om udviklingsprocessen bag COURT FF 3.

En premium tennissko målrettet “All Court Players”

Resultatet er en eminent, premium tennissko målrettet tennisspillere, der er såkaldte “all court players”, der både bevæger sig meget fra side-til-side på baglinjen, men samtidig også har en aggressiv spillestil, søger mod nettet (fremadrettet bevægelse) og dækker hele banen. Altså, til dig der har samme spillestil – uden sammenligning i øvrigt – som Novak Djokovic.

At Djokovic har sat sig præg på skabelsen af COURT FF™ 3, kommer også til udtryk i ydersålens kontaktflade med foden. Novak har nemlig et såkaldt “zero-step-shot”, hvilket betyder at han først svinger sin ketcher når han lander. Og ved at øge ydersålens kontaktareal giver skoen en stabil landing og reducerer belastningen på kroppen. Det medfører at du kan bruge mere energi på at generere et kraftigere sving.

“På dette tidspunkt i min karriere er det vigtigt, at de sko, jeg vælger at bære, giver mig selvtillid på banen og passer til min spillestil.”
– Novak Djokovic

Novak Djokovic tester de nye ASICS-sko COURT FF™ 3 i Puente Romano Tennis Club i Marbella, Spanien.

COURT FF™ 3 – en højteknologisk tennissko

COURT FF™ 3-skoen kan endda prale af at have den første tredelte ydersål i branchen, der giver mere fleksibilitet og komfort end nogensinde før. Dette er forskelligt i forhold til øvrige tennissko på markedet, der kun kommer med én ydersål eller en splitsål og derfor ikke understøtter de dynamiske bevægelser der er i tennis.

Resultaterne af biomekaniske tests på ASICS Institute of Sport Science resulterede således også i en 7 % lavere påvirkning af kroppen ved jordkontakt i forhold til den tidligere model, hvilket i sidste ende reducerer stress på kroppen og muliggør en hurtigere restitution.

Og for et mere jævnt crossover-trin giver denne sko dig mulighed for at udføre hurtigere vendninger på kortere tid. Det sørger TWISTRUSS™-teknologien for, der er et unikt støttesystem, hvor du kan skubbe fra jorden med mere power. Igen hjælper det til hurtigere at komme tilbage til klar-position.

ASICS har i COURT FF™ 3-skoen også implementeret en lang række unikke teknologier:

FLYTEFOAM™ – Giver letvægtsdæmpning og stødabsorbering
FOREFOOT GEL™ – Forbedrer stødabsorberingen og skaber en blødere følelse ved fodslag
TWISTRUSS™ – Forbedrer hurtighed og skærebevægelser
PGUARD™ – Hjælper med at øge holdbarheden i ydersålens tå- og hælområde
MONO-SOCK™ – Konstruktion, der hjælper med at forbedre stabiliteten
AHARPLUS™ – Gummi ydersål, der forbedrer holdbarheden

Novak Djokovic fortæller om sit samarbejde med ASICS i tilblivelsen af den nye sko:

“Jeg er stolt af at dele min rejse med ASICS i forbindelse med lanceringen af deres nye kollektion, især den nye COURT FF™ 3 tennissko. Jeg har arbejdet meget tæt sammen med teamet i Europa og Japan for at forbedre den tidligere version, som allerede var fantastiske sko. På dette tidspunkt i min karriere er det vigtigt, at de sko, jeg vælger at bære, giver mig selvtillid på banen og passer til min spillestil. Og det er præcis, hvad jeg får hos ASICS. De forstår mig, og er engageret i at forbedre selv den mindste detalje, hvilket jeg værdsætter og respekterer. Intet føles bedre end at spille i ASICS.”   

Vejledende pris for ASICS COURT FF™ 3 er 1.600 kr. (pris pr. januar 2023).
Se skoen og alle varianter her: ASICS COURT FF™ 3.

Novak Djokovic præsenterer den nye sko på tennisbanen: ASICS COURT FF™ 3

Novak Djokovic kalder det “den perfekte tennissko”

Novak Djokovic i Australian Open 2023 iført den nye COURT FF™ 3 tennissko fra ASICS

Tennisavisen.dk var inviteret af ASICS til presseeventen og til produktanmeldelse.
ASICS har ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Forrige artikelReino Nyyssönen er gået bort
Næste artikelAusOpen: Holger Rune blandt top 3 favoritter efter overbevisende indsats i første to runder
Avatar photo
Anders Baron er stifter og medejer af Tennisavisen.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om tennis i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@tennisavisen.dk. Anders er også freelance digital konsulent.