Om turen til Båstad:

Efter at Morten Sylvest havde fortalt om Båstad, prøvede jeg at tjekke, om det var muligt for mig at komme derop med toget fra Esbjerg (Jeg valgte at køre med toget fra Esbjerg, pga., at jeg måske ville komme tilbage dertil om natten, hvor ingen tog gik til min by, hvor jeg kun bor ca. 100 meter fra tog stationen).

Da jeg er den lidt utålmodige person, kørte jeg til Varde allerede ved 7 tiden om morgenen, kun for at se, de først åbnede kl. 08:30. Da jeg havde et ærinde i Esbjerg, kørte jeg derned i håb om at købe billetter der. Jeg har selv for år tilbage boet i Esbjerg og købt billetter der på Banegården, men nu var det nedlagt og kun en Billet-automat tilbage! Nu fik jeg købt hvad jeg skulle på mit ærinde dernede og kørte i bil tilbage til Varde hvor billetudsalget ikke er nedlagt.

Jeg havde hjemmefra set tog-tider på DSB hjemmesiden, så jeg fik uden større problemer købt retur billetter til Båstad over København H. Planen var, jeg skulle rejse derop torsdag i sidste uge med de billetter jeg havde købt, men retur billetten var uden bestemt afrejse tid, hvad senere viste sig at være godt! Jeg kunne ellers ved at rejse fra Esbjerg Kl. 05:18 nå derop samme dag, men det opgav jeg da jeg ikke lige er morgenmenneske og fik bestilt et Hotel værelse i Helsingør, men ved et tilfælde viste det sig senere, at jeg havde fået bestilt 2 dage på Hotel deroppe.

Da jeg ikke er ret meget for at rejse mere, efter ellers mange ture til udlandet, havde jeg torsdag fået ”Rejse feber” 😉

Afgangs tiden var ellers sat til kl. 13:58, så jeg havde tid til at vågne og blive rask! Fredag formiddag ringede de så fra Hotellet for at spørge, hvornår jeg ankom derop? Jeg fik at vide, de også havde et hotel-rum ledig for lørdagen, så jeg besluttede at tage afsted alligevel, ellers ville pengene til hotellet være spildt.

Nu viste det sig at kun 30 kr. til en ny pladsbillet var det, det kostede mig ekstra først at tage derop om fredagen, da billetmanden på Varde Station var så large, han så gennem fingrene med reglerne, og jeg fik ombyttet min billet til København og Helsingør.

Jeg havde i al hast fået pakket det mest nødvendige, men glemte smartphonen og laderen til min almindelige telefon, da jeg troede der var strøm nok på den. Det viste sig, at i IC togene var der adgang til 220 Volt stik for at oplade telefoner, som de fleste af de unge i toget gjorde. For at gøre en lang historie kort, gik turen op til Helsingør uden de store ventetider i toget, selv om der var spor arbejde i gang.

Jeg havde fået at vide, der var ca. 4 km. ud til hotellet fra Banegården, så jeg måtte tage en taxi – den første af en del 100 kr. ture. Jeg fik ikke tid til at tænde for computeren, så jeg glemte at give mine Facebook tennisvenner besked om, at jeg alligevel tog til Båstad – det må I undskylde!

Nu var første del overstået, for fra Helsingør er der kun en 20 minutters sejllads med båden og en 50 minutters togrejse til Båstad, hvortil jeg ankom ved 10:30 tiden. Efter at spørge et par stykker om vej, gik jeg de ca. 2½ km. ned til deres tennis stadium fra togstationen.

Jeg vil henvise til at læse Morten Sylvests rapport om hans Båstad tur også, da han beskriver det godt med omgivelserne deroppe, men det kan næsten ikke beskrives, det skal ses! Da tenniskampene først skulle starte kl. 13:00, åbnede de først for billetsalget fra kl. 12:00, hvilket jeg først fandt ud af senere, efter at havde spurgt om, hvor man skulle købe billet, da jeg ville købe en god billet, inden det var forsent.

Jeg gik lidt rundt og så på yder banerne, hvor mændene var i gang med kvalifikation til deres turnering, som starter med main-draw i dag, mandag. Jeg husker fra Berlin, at hen på ugen lukker ”gate vagterne” kun folk med rette billet ind, især her i VIP sæderne.

Men jeg fandt først vej ind på Center Court hvor Yulia Putintseva og Kiki Bertens var igang med træningen. Her kom jeg i snak med en dame, en af de eneste tilskuere derinde, og hun vidste, hvor man købte billet, selv om hun ikke selv endnu havde købt en, og heller ikke senere fik købt en billet!

Da jeg ville støtte foretagendet, købte jeg en billet til 570 SKR. – på række 1, sæde 1. Jeg gik tilbage til samme sted på Center Court, hvor damen sad endnu, og vi faldt lidt i snak om, hvem der ville vinde i dagens semifinaler. Hun håbede på Lara Arruabarrena fra Spanien og hjemmebanehåbet Johanna Larsson. Jeg troede på Mona Barthel og Larsson.

Nu var klokken ved at være 13 og spillet kunne begynde, men vi blev bare siddende nær ved VIP sæderne som stadig var tomme. ”Gate vagterne” var ankommet og havde arbejdet med at skaffe kaffe og vand til VIP’erne, da de ankom og så kun lukke folk med rette billet ind på Zone A pladserne.

Der gik helt til sidst i den anden semifinale, før der kom nogen, der havde billet til pladserne, vi sad på. Jeg så ikke mere til damen, der gik ind i salgsteltet og jeg fandt min plads på række 1 i zone E, der var på den anden side af stadium, men hvor man sad kun få meter fra spillerne på banen. Mona Barthel og Johanna Larsson vandt forøvrigt semifinalerne.

Jeg købte ikke meget deroppe ud over billetten, andet end 2 let øl til 39 SKr. pr. stk. og lidt at spise der kostede 125 SKr.

Efterhånden som Johanna Larsson fik spillet sin kamp, var der næsten udsolgt, udover sæderne i enderne af stadium, hvor man ikke kunne se ret godt, dog var de pladser en del billigere.

Larsson skulle senere spille i en double semifinale, men før da var stadium hel tom, bortset fra en snes tilskuere, da hun først skulle have en times pause efter singlekampen. Da det er længe siden, jeg har set en doublekamp live, blev jeg hele kampen, hvor vel også 75% af tilskuerne var tilbage.

Der er forøvrigt et hel ”show” før og efter kampene. Først kommer boldbørn ind og bukker for publikum, så kommer liniedommerene i række ind, inden spillerne i røg og damp kommer ind til høj musik, som forøvrigt også spilles i pauserne ved side bytte. Der var TV dækning i Sverige og på TennisTV.com og det er sjovt at se, hvordan det går til med kameradækningen osv.

Jeg så ikke, om de også havde en satellit uplink vogn holdene, som bruges ved mange LIVE sports begivenheder. Nu vil jeg slutte med at citere en gammel Kim Larsen sang: “Om lidt blir’ her stille, om lidt er det forbi, fik du set det du ville, fik du hørt din melodi….” Det var den turneringsdag for mig, så jeg gik stille og roligt forbi de ydrebaner hvor mændene nu trænede, uden jeg så nogen jeg kendte.

Det der var ved at slå mig lidt ud torsdag morgen, det var at tænke på, hvordan en ca. 5500 stor tilskuermængde kom hjem fra Båstad. De skulle ikke alle med toget, da der kun var få, der ventede ved togstationen.

Toget tilbage var ikke så overfyldt som på vej derop, da jeg som sagt havde booket hotel for 2 dage, gik turen nu med båd tilbage til Helsingør og min 3. taxi tur ud til hotellet. Jeg spurgte på hotellet om at låne en computer, som en dame tidligere havde sagt, de havde til låns, men damen lørdag aften sagde, den var der desværre en anden, der havde lånt…

I løbet af dagen var der kommet en bus fuld af kinesere til hotellet, så der var godt fyldt op ved morgen kaffen søndag morgen. Jeg tog efter checkout en taxi tilbage til togstationen, hvorefter turen hjem med stop i København og Fredericia forløb uden de større uheld eller ventetid i toget.

Selv om jeg havde god tid, fik jeg ikke set noget af Helsingør andet en vejen ud til hotellet eller i København på vej hjem til Esbjerg, hvor mit ”røde lyn” af en bil heldigvis stadig stod parkeret på P-pladsen. Afrejse fredag Kl. 11:30 og hjemkomst søndag Kl. 15:45 kan vel kaldes en hurtig tur til tennis.

Tak for denne gang til dem der har holdt ud at læse til nu, det er måske ikke sidste gang, jeg tager til Båstad. 🙂

Billede fra Johanna Larssons indmarch:

Forrige artikelTwitter: Tillykke til Caroline Wozniacki
Næste artikelITF Duinbergen: Simon Friis Søndergaard på ny i hovedturnering
Jørn Hansen
Jørn Hansen er udpræget tennisnørd. Han har mange års erfaring med tennis og følger med i alt der sker hovedsageligt på WTA-touren. Derudover har Jørn været ude live ved mange udenlandske tennisturneringer.