For få år siden var skumtennis en fast del af dansk tennis, men siden indførelsen af Play & Stay-konceptet er skumtennis næsten forsvundet.

Indtil for få år siden var skumtennis en fast del af tennissen herhjemme og rigtig mange tennisspillende børn har startet deres tennisspil med skumtennis, lige fra de første træningspas i klubben til spillernes første bekendtskab med kampspillet ved stævner, skumtennisholdkampe og lignende.

Siden indførelsen af Play & Stay konceptet med røde, orange og grønne bolde, er skumtennissen næsten forsvundet fra det danske turneringsudbud, bl.a. fordi der i Play & Stay konceptet kun indgår tennis på minibane, med rød soft bold, som svarer til skumtennisbolden, for U8 spillere.

Skumtennistræning og kampspil kan og bør foregå for spillere i både U8, U10, U12 og U14 rækker, for nye spillere som stedet man starter og for øvede spillere som et rigtig godt supplement til andre turneringsformer.

Kampspil i skumtennis giver spillerne både taktiske, fysiske og mentale færdigheder, ligesom at spillernes tekniske færdigheder trænes godt og korrekt i skumtennis. Derudover giver deltagelse i skumtennis stævnerne mulighed for at opbygge sociale relationer og nye venskaber, fordi der altid er mange deltagere på en gang til stævnerne.

[pull_quote_center]BONUSINFO: I 1999 vandt Vedbæk Danmarkmesterskabet for U12 hold (på stor bane), nærmest udelukkende ved brug af skumtennistræning for spillerne på holdet.[/pull_quote_center]

Og vigtigst af alt, skumtennis er sjovt og opbygger spillernes glæde ved tennisspillet, som vel nok er det mest vigtige i forhold til fastholdelse af spillerne i sporten. Budskabet er derfor klart og enkelt, klubberne skal sørge for at bruge skumtennistræning endnu mere og opfordre mange flere spillere til at deltage i skumtennisstævnerne.

Set i lyset af de fleste klubbers relativt begrænsede indendørskapacitet, giver skumtennissen også mulighed for at flere børn kan tilbydes træning i klubberne. En almindelig tennisbane kan indeholde 4-6 skumtennisbaner hvilket giver plads til 12-24 spillere i stedet for 4-6 spillere, så klubberne kan have mange flere spillere i gang på træningen og dermed udnytte kapaciteten bedre.

Nogle klubber har mulighed for at benytte kommunale haller hvor der er tegnet badmintonbaner på, hvilket er mindst ligeså godt som at træne på klubbens indendørs tennisbaner. Alt i alt handler det blot om at få så mange børn som muligt i gang med tennisspillet og finde glæden ved spillet, og ved hjælp af skumtennis har klubberne væsentligt bedre muligheder for at få mange spillere i gang med tennisspillet.

Indlæg af: Daniel Mølgaard Nielsen
, Chef for Klubudvikling & Træning, Sjællands Tennis Union

Forrige artikelATP Challenger Champaign: 1/4-finaler Livestream torsdag 1900. Løchte 2. kamp
Næste artikelITF Helsinki: Karen Barbat sikkert videre til 1/4-finale
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.