TV3 Sport viste tirsdag fleksibilitet, da en planlagt genudsendelse af fodbold måtte vige for Serena Williams. Onsdag må Man-U vs. Tottenham vige for Caroline Wozniacki

TV-stationernes dispositioner i forbindelse med aktuelle tennis-turneringer får jævnligt opmærksomhed her i Tennisavisen, og noget tyder på, at der nogle gange faktisk er lydhørhed, når der fremføres kritik af dispositionerne.

Et eksempel herpå var tidligere års konsekvente afvisning af at tilbyde mulighed for at følge flere baner ved Wimbledon på Viaplay, hvor denne mulighed omsider blev tilbudt i 2015.
Det seneste eksempel på lydhørhed var tirsdag aften, da Serena Williams skulle spille 3. kamp på Centrecourt mod Flavia Pennetta, hvilket var samtidig med en planlagt genudsendelse af Premier Legaue fodbold-kampen West Bromwich vs. Manchester City, som blev vist live mandag aften.
Selvom TV3 Sport i første omgang fortalte, at de ville vise den planlagte genudsendelse af fodboldkampen, blev der alligevel arbejdet i kulissen på at skaffe mulighed for at vise Serena vs. Pennetta, og minsandten om ikke det lykkedes at sørge for, at seerne kunne følge kampen på TV3 Sport 2.

Onsdag aften opstår en lignende situation, når Caroline Wozniacki ved Premier 5 turneringen Roger Cup i Toronto spiller sin første kamp på et tidspunkt, hvor der er planlagt genudsendelse af fodbold-kampen Manchester United vs. Tottenham.
TV3 Sport har allerede bekræftet, at man vil sørge for, at Carolines kamp mod Belinda Bencic bliver vist på TV3 Sport 2, som viser følgende kampe fra 2. runde på Centrecourt

1700cet: (41) Daria Gavrilova (RUS) vs. (8) Lucie Safarova (CZE)
1900cet: (23) Jelena Jankovic (SRB) vs. (3) (WC) Simona Halep (ROU)
Næste: (5) Caroline Wozniacki (DEN) vs. (22) Belinda Bencic (SUI)
0100cet: (19) Victoria Azarenka (BLR) vs. (4) Petra Kvitova (CZE)
Næste: (7) Agnieszka Radwanska (POL) vs. (57) (LL) Julia Goerges (GER)

Disse kampe kan desuden følges på Tennistv.com, som også viser følgende kampe fra Grandstand
1700cet: (9) Garbine Muguruza (ESP) vs. (52) (Q) Lesia Tsurenko (UKR)
Næste: (78) (Q) Olga Govortsova (BLR) vs. (6) Ana Ivanovic (SRB)
Næste: (61) Dominika Cibulkova (SVK) vs. (27) Alizé Cornet (FRA)
2400cet: (14) Angelique Kerber (GER) vs. (95) (Q) Monica Puig (PUR)
Dernæst viser Tennistv.com double-kampen Gabriela Dabrowski/Alicja Rosolska vs. Francoise Abanda/Heidi El Tabakh

Hvis Caroline vinder, skal hun i 1/8-finalen møde vinderen af (37) Barbora Strycova (CZE) vs. (24) Sabine Lisicki (GER), som er 2. kamp på Court 1, hvor der ikke er mulighed for at følge med på TV.

ATP 1000 Montreal

Fra mændenes turnering, som Anders Høeg Lammers netop har omtalt Montreal Masters: Analyse af lodtrækningen i Canada, kan følgende 2. runde kampe på Centrecourt følges på Eurosport Danmark og C More Tennis

1830cet: (47) Pablo Andujar (ESP) vs. (5) Kei Nishikori (JPN)
2030cet: (9) Rafael Nadal (ESP) vs. (59) Sergiy Stakhovsky (UKR)
Næste: (22) Tommy Robredo (ESP) vs. (3) Andy Murray (GBR) – fra 4-4 1. sæt
0030cet: (49) (WC) Vasek Pospisil (CAN) vs. (18) John Isner (USA)
Næste: (4) Stan Wawrinka (SUI) vs. (38) Nick Kyrigos (AUS)

Kampene kan også følges på Tennistv.com, som også viser følgende kampe på BN Court
1830cet: (101) (Q) Mikhail Youzhny (RUS) vs. (11) Gilles Simon (FRA)
Næste: (17) Gael Monfils (FRA) vs. (46) Gilles Muller (LUX)
Næste: (75) (Q) Donald Young (USA) vs. (6) Tomas Berdych (CZE)
Næste: (25) Roberto Bautista Agut (ESP) vs. (12) Jo-Wilfried Tsonga (FRA)

Forrige artikelATP Montreal Masters: Analyse af lodtrækningen i Canada
Næste artikelITF Junior Harare: Rebekka i kvart efter lærerig kamp
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.