Fredag afvikles kvartfinaler ved både WTA Premier 5 og ATP 1000 i Canada. Alle 4 WTA kampe i Toronto vises på TV3 Sport 2, mens 2 ATP kampe i Montreal må vige for polsk og tysk fodbold på Eurosport Danmark

Når weekenden nærmer sig, er det som regel også tilfældet for de afgørende kampe i aktuelle tennis-turneringer.
Da der desuden også afvikles massevis af fodboldkampe i weekenden, opstår som før omtalt ofte tidsmæssigt sammenfald mellem tennis og fodbold, og for de TV-stationer, som har rettigheder til begge dele, bliver fodbold som bekendt prioriteret højst på grund af den faktiske kendsgerning, at der som regel er flest seere til fodbold.

Hvis man ønsker at følge kvartfinalerne hos kvinderne i Toronto, er man i den heldige situation, at TV3 Sport 2 ikke har sammenfald med nogen fodboldkampe fredag, og derfor bliver alle følgende 4 kvartfinaler vist på TV3 Sport 2 – startende med en “feinschmecker” mellem “disco-dronningen”, som ordnede Cornet, og Halep, som torsdag leverede tennis-opvisning sammen med Kerber i en medrivende 1/8-finale af meget høj klasse.

1900cet: (7) Agnieszka Radwanska (POL) vs. (3) Simona Halep (ROU)
Næste: (52) (Q) Lesia Tsurenko (UKR) vs. (16) Sara Errani (ITA)
0100cet: (1) Serena Williams (USA) vs. (51) Roberta Vinci (ITA)
Næste: (22) Belinda Bencic (UKR) vs. (6) Ana Ivanovic (SRB)

Disse kampe kan også følges på Tennistv.com, som fra kl. 1300cet desuden viser 2 double-kampe på Grandstand

Foretrækker man at se de mere hårdslående herrer i Montreal, kan man ikke følge de 2 første kvartfinaler på Eurosport Danmark, som ifølge program-guiden viser “Ekstraklasa” fodbold fra Polen, formentlig Korona Kielce vs. Cracovia Krakow, som spilles kl. 18, og fra kl. 20 er der Bundesliga fodbold, hvor Bayern München vs. Hamburger SV spiller kl. 2030.

Vil man insistere på at se ATP tennis, kan man følge alle kvartfinaler fra Montreal på både C More Tennis og Tennistv.com, men kun de 2 sidste af følgende kampe vises også på Eurosport Danmark

1830cet: (45) Jeremy Chardy (FRA) vs. (18) John Isner (USA)
2030cet: (1) Novak Djokovic (SRB) vs. (81) (Q) Ernests Gulbis (LAT)
0030cet: (9) Rafael Nadal (ESP) vs. (5) Kei Nishikori (JPN)
Næste: (3) Andy Murray (GBR) vs. (12) Jo-Wilfried Tsonga (FRA)

Forrige artikelWTA: Toronto – Radwanska ordnede Cornet
Næste artikelDenne film skal bare ses
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.