Både Clara Tauson og Holger Vitus Nødskov Rune har vist overbevisende takter i de første to runder i traditionsrig Category 1 turnering

Da 14-årige Clara Tauson spillede en af mandagens sidste kampe ved Tennis Europe Category 1 turneringen 53° TORNEO AVVENIRE i Milano, nåede resultatet af kampen mod Francesca Bottardi (ITA) ikke med i Tennisavisens første omtale fra turneringen

TE U16 Milano: Holger testes mod U16 drenge i Category 1

Den 6. seedede Clara vandt med de overbevisende cifre 6-3, 6-2, og de gode takter fortsatte tirsdag, da hun i 2. runde (R32) vandt 6-1, 6-3 over Gabriela Martinez Asensi (ESP).
Når Clara spiller op til sit bedste niveau, er der så god bid i hendes toppede bolde, at de færreste i årgangen kan stå imod, selvom Clara er en af de yngste i U16-årgangen, hvor kun 10 dage skiller hende fra stadig at være U14.

I 1/8-finalen bliver Claras modstander Dana Guzman (PER), der er født i marts 2003 og således fortsat er U14-spiller. Hun vandt i 1. runde 7-5, 6-2 over 10. seedede Aleksandra Julia Jelen (POL) fra årgang 2001.

14-årige Holger Vitus Nødskov Rune er ligeledes årgang 2003, og han mødte i 2. runde den 1 år ældre Mattia Bernardi (ITA), der som ventet vekslede mellem offensivt spil og længere slidsomme dueller.
Efter en jævnbyrdig indledning indtil 6-6, trak Holger fra og vandt 7-0 i 1. sæts tiebreak.
Jævnbyrdigheden fortsatte til 2-2 i 2. sæt, hvorefter Holgers tunge slag sled på modstanderen, der virkelig kæmpede, men Holger vandt de afgørende bolde og sikrede sig sejren 7-6(0), 6-2.

Modstanderen i 1/8-finalen bliver den 2 år ældre Pietro Marino (ITA), som bortset fra et enkelt afgivet sæt højst har afgivet et enkelt point i de fire øvrige partier, og Holger må igen være indstillet på, at han skal spille op til sit bedste for at komme videre i turneringen.

Forrige artikelITF Istanbul: Landa tæt på imponerende comeback
Næste artikelDagens kampe onsdag 14. juni: Roger Federer mod Tommy Haas på Eurosport 2
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.