Tjah hvad skal man sige til det. Skal man sige – det var så en der havde en god dag – Julia Georges, og en der havde en dårlig dag – Caroline Wozniacki. Køber den ikke helt, for Caroline havde alle de breakchancer der skulle til, men udnyttede dem ikke. Det var forudsigeligt spil af Caroline, det var til dels passivt spil og så var det fejlbehæftet.

Det der afgjorde den kamp – efter min ubetydelige mening – var en bold der blev erklæret inde, hvilket gav Georges fordelen i stedet for at Caroline kunne få pointet. Det blev vist efterfølgende på en Hawk-Eye der ikke bliver brugt i kampen – hvilket jeg undrer mig over igen. Fra det point var det som om Carolines spil faldt lidt fra hinanden. Fra at føre 31 til at tabe sættet 64 – der sker et eller andet mentalt. Georges forbandelsen – som jeg vil kalde det – slog til igen. Tennis er et særdeles mentalt spil og der holdt Caroline op med at være kølig.

Andet sæt foregik lidt efter samme mønster, hvor Caroline egentlig starter fint, men bliver brudt, bryder tilbage og brydes igen, men når dog at få en tiebreak som Caroline taber. Georges spillede fint til fremragende og fortjener selvfølgelig sejren oven på den off day Caroline tilsyneladende havde.

Caroline har nu tid til at forberede græsturneringen i London og held og lykke med det. Status efter årets grusturneringer er betydelig bedre end sidste år, hvor hun fik 70 point, men at ryge ud i dag var ikke nødvendigt – med en lidt større koncentreret indsats – og hvorfor i al verden trænede Caroline ikke på det anlæg, hvor kampen skulle foregå Chartrier, men ude på bane 4 – hovedrystende fejl.

Dagens øvrige resultater:

Caroline Wozniacki (DEN) [5] vs. Julia Goerges (GER) 46 67
Danka Kovinic (MNE) vs. Kristina Mladenovic (FRA) 36 57
Petra Kvitova (CZE) [4] vs. Silvia Soler-Espinosa (ESP) 67 64 62
Serena Williams (USA) [1] vs. Anna-Lena Friedsam (GER) 57 63 63
Svetlana Kuznetsova (RUS) [18] vs. Francesca Schiavone (ITA) 76 57 8-10
Victoria Azarenka (BLR) [27] vs. Lucie Hradecka (CZE) 62 63
Karolina Pliskova (CZE) [12] vs. Andreea Mitu (ROU) 62 67 46
Zarina Diyas (KAZ) [32] vs. Alison Van Uytvanck (BEL) 60 16 46
Sara Errani (ITA) [17] vs. Carina Witthoeft (GER) 63 46 62
Sesil Karatantcheva (BUL) vs. Irina Falconi (USA) 63 16 26
Irina-Camelia Begu (ROU) [30] vs. Ana Konjuh (CRO) 62 60
Andrea Petkovic (GER) [10] vs. Lourdes Dominguez Lino (ESP) 46 64 64
Timea Bacsinszky (SUI) [23] vs. Tereza Smitkova (CZE) 62 60
Madison Keys (USA) [16] vs. Belinda Bencic (SUI) 60 63
Heather Watson (GBR) vs. Sloane Stephens (USA) 26 46
Tsvetana Pironkova (BUL) vs. Denisa Allertova (CZE) 63 76

Forrige artikelFrench Open: 2. runde kampe i French Open uden store overraskelser
Næste artikelLongines Future Tennis Aces: Holger indleder med sejr i gyser
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.