Tidligere topspiller og nuværende tennistræner Lars Elvstrøm mener, at dagens tennisforældre svigter deres børn. Og at det har groet sig fast i det danske tennismiljø. Men ser virkeligheden sådan ud? Og er engagerede forældre på sidelinjen blot med til at skade deres børn? Svaret på begge spørgsmål er nej.

De ”berygtede” tennisforældre.

De er ikke noget ukendt fænomen i sportens verden. Historierne om overengagerede tennisforældre, og sportsforældre i det hele taget, er mange. Om pacing, verbale overfald og det, der er værre. Listen er lang. De fleste har hørt skrækhistorierne, men er der tale om særtilfælde, eller er det blevet et reelt problem og en reel tendens i dansk tennis?

Senest var tidligere topspiller og nuværende tennistræner, Lars Hugo Elvstrøm, med til at puste til ilden, da han i kronikken, Mesterskaber i omsorgssvigt’, i Information i juli, var heftigt ude efter tennisforældrene.

Han var forarget over, hvad han havde set til det forrige ungdoms-DM, hvor spillerne havde en usund attitude udsprunget af overengagerede forældre – eller hoffet, som han kalder det.

– De råbte »come on« både til sig selv og som trussel til modstanderen, men sikkert også henvendt til deres medbragte hof – for ligesom at bekræfte motivationen. Uden dommer snød mange med deres kendelser. Mange søgte øjenkontakt og motivation ved at observere deres forældres reaktioner. Alle signaler indikerede et rigtig usundt ungdomsmiljø, skriver Lars Elvstrøm.

Han skriver blandt andet også:

– En far blev set skælde ud på sin datter, som lige havde tabt. Mange forældre havde nerverne uden på tøjet, sad eller gik uroligt omkring og råbte endog til deres børn fra tilskuerpladserne. Spillernes hyppige toiletbesøg både under spillet og efter sættene gav muligheder for ureglementeret forældrecoaching.

Lars Elvstrøm er ingen løgner. For selvfølgelig er der episoder, hvor forældre og børn går over stregen, og hvor bølgerne går højt. Også i dansk tennis. Og også til ungdoms-DM. Men her stopper vores enighed så også. For Lars Elvstrøm tegner et sort-hvidt billede af, hvordan danske tennisforældre er.

Et billede, der på ingen måde er retvisende for, hvordan virkeligheden ser ud. Han fortæller ikke blot om enkelte tilfælde, men skærer alle over én kam og konkluderer, at der er tale om et decideret usundt ungdomsmiljø.

Dæmoner på væggen

Aneke Rune er mor til stortalentet og den nykårede europamester i U14, Holger Rune. Hun dedikerer meget af sin tid med sønnen og oplever derfor også dansk tennis og dets miljø på tætteste hold. I et interview i Radio24syvs program ’Wimbledon’ tilbage i juli måned sagde hun blandt andet:

– Der er malet nogle voldsomme dæmoner på væggen af Lars Elvstrøm. Jeg tror, der er idioter inden for alle sportsgrene. Og det tror jeg, der er, blandt alle forældre. (…) Det er i hvert fald svært at genkende det billede. Majoriteten har det jo rigtig hyggeligt sammen, og der er en rigtig god stemning ude til turneringerne – både blandt forældrene og spillerne.

Som Aneke Rune nævner, så findes der idioter overalt. Ikke kun i tennisverdenen. Idioten findes måske endda i os alle, når vi lader os rive med, uanset om man så er spiller, forælder, træner eller noget helt fjerde.

Derfor er det også for nemt at kritisere en gruppe mennesker for egenskaber, der i princippet kan passe på de fleste af os – tennisforældre eller ej. Og det er netop her, Lars Elvstrøm går galt i byen.

Jeg kan endnu ikke prale af at være forælder, men som spiller og træner har jeg selv sagt og gjort ting, som jeg ikke nødvendigvis har været stolt af. Men dengang var det ikke et udtryk for mine forældres eller miljøets påvirkning. Det var nu engang en del af mig, og jeg lærte blot af de fejl, jeg begik. Og efter min opfattelse har miljøet ikke forandret sig siden.

Nøglen

Som træner oplevede jeg børn med ekstremt engagerede forældre, og jeg oplevede børn uden særlig meget opbakning og interesse hjemmefra. Og på trods af hvad Lars Elvstrøm siger, så har jeg altid været gladest for den første slags.

Engagerede forældre er nøglen, hvis dansk tennis skal vende skuden og få flere medlemmer. Engagerede forældre er nøglen, hvis alle de lokale, danske klubber skal opretholdes. Og engagerede forældre er nøglen, hvis dansk tennis skal opfostre tennistalenter, der skal kunne klare sig på den store scene.

Ingen træner, klub eller forbund har et setup, der kan sikre, at en talentfuld spiller får de optimale udviklingsmuligheder, uden at den fulde opbakning fra forældrene er til stede. Og netop derfor er tennisforældre til juniorer med talent uundværlige.

Bliv nu ved!

Selvfølgelig skal tennis være sjovt. Selvfølgelig skal legen være til stede i spillet. Talent eller ej, så skal tennis være sjovt at spille. Men for mange handler det også om at dedikere sig og lægge kræfter i noget, de kan lide – om det så er som spiller eller forælder.

Og det har derfor også nogle gange den konsekvens, at følelserne af og til sidder uden på tøjet. Det er en del af livet både på og uden for banen at begå fejl og lære af dem. Så længe det ikke bliver en generel tendens, der spreder sig som værende det ”normale”. Og den tendens er ikke til stede i dansk ungdomstennis.

Så kære tennisforældre, bliv nu ved med at være en del af jeres børns tennisprojekt. Vi kan nemlig ikke undvære jer.

Daniel Nøjsen Fallah er skribent på Tennisavisen og tidligere tennistræner.

Artiklen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikelDagens kampe lørdag 9. september: Finale mellem “come-back kids” veninder
Næste artikelFinaleoptakt samt dagens kampe søndag 10. september:
Daniel Nøjsen Fallah er journaliststuderende på Journalisthøjskolen i Aarhus. Han er tenniselsker, der drømmer om at dække verdens bedste sportsgren. Daniel har spillet tennis i 10 år, hvor både turneringer og trænergerninger har været på programmet. Særligt ATP-touren følges tæt, hvor favoritterne er Rafael Nadal og Frederik Løchte.