Han er frivillig i tre jyske klubbestyrelser. To der står udenfor DTF og en tredje, der kraftigt overvejer det samme. For hvorfor skal klubkassen drænes med udgifter til både DGI og DTF der, groft sagt, udbyder de samme ting.
Administration, elitesatsning og udgifter til rejser med landshold. Udgifterne i et tennisforbund som det danske er til at få øje på, men indtægterne har i de senere år været færre og færre. For hver gang Dansk Tennis Forbund noterer sig årets medlemstal er der ingen grund til at servere kage på forbundskontoret i Brøndby. Det er over de seneste godt 20 år blevet reduceret til det halve. Et tal direktøren i Dansk Tennis Forbund Klaus Nørby Jakobsen i et tidligere nummer af Tennisavisen kaldte acceptabelt, men med plads til forbedring.
Noget kunne tyde på, at det bliver svært at få vendt den sørgelige udvikling. For hvis man vender blikket et stykke væk fra de store traditionsklubber i hovedstadsområdet, så ser det skidt ud. I Jylland sidder Lars Friis, han er bestyrelsesmedlem i de to DGI-klubber Seest og KIF (Kolding) samt formand i DTF-klubben Holstebro. Sidstnævnte har med et par veteranspillere aktive på turneringsniveau haft tradition for at være DTF-medlem. En tradition der er dyr for klubben.
”Det medlemskab koster os 15.000 kroner, men hvis vi ser bort fra elitetennis, så ville vi få præcis samme produkt hos DGI for 2400 kroner. Det er helt uforståeligt, hvorfor vi som små klubber skal være med til at finansiere det arbejde i DGI/DTF, der næsten på alle punkter kunne udføres af en enhed. Hvordan skal jeg som klubleder forsvare at bruge 15.000 kroner til DTF i et stramt budget, når vi næsten kan få samme ydelse for et minimalt beløb hos DGI?,” spørger Lars Friis retorisk.
Som formand i Holstebro Tennis Klub, en klub med godt 200 DTF-medlemmer, går han med aktuelle planer om fremtiden skal ligge i DGI og et mangeårigt samarbejde med DTF skal bringes til et ophør. Et godt billede på, hvordan mange især jyske klubber tænker i disse år. Ikke fordi DTF-tilbud i udgangspunktet er dårlige, men ganske enkelt fordi de samme tilbud findes i DGI-regi til en signifikant mindre udgift.
Hver en krone betyder noget
I Holstebro er kontingentet aktuelt på 550 kroner årligt for voksne. Det betyder at cirka 30 medlemmers betaling årligt direkte i DTF-kassen. En stor del af det beløb kunne klubben ved at skifte DTF ud med DGI få til at forblive i klubkassen.
”Dem ville vi bruge på at tilbyde vores medlemmer, mere træning eller andre arrangementer, noget der giver merværdi for medlemmerne. Samtidig kan vi sende vores trænere og andre ledere på kurser, det er en oplagt løsning jeg ved andre klubber i vores område også overvejer, udover dem der allerede har gjort det,” fortæller Lars Friis.
Lars Friis understreger, at han intet har imod at støtte landshold og andre elementer af fællesskab som naturligt ligger placeret i DTF-regi med en forbundet udgift som afledt effekt. Det handler bare om proportionerne i den moralske forpligtelse. Det at føle, at man får noget igen, når man nu yder til en fælles kasse. Han fremhæver en historie, der tales meget om i de jyske klubber.
”Dansk Tennis Forbund modtager hvert år billetter til Wimbledon, hvorfor skal de billetter altid tilfalde bestyrelsesmedlemmerne? Ville det ikke klæde DTF at dele disse billetter ud til forskellige klubber landet over, for på den måde at vise, at forbundet er et fællesskab, hvor alle kan få del i goderne?”
I det engelske tennisforbund, LTA, bliver en stor del af de tilgængelige billetter til netop Wimbledon delt ud til de mange medlemsklubber. Således har så godt som alle medlemmer i en engelsk tennisklub i løbet af en årrække mulighed for at rejse til London og opleve en af årets største tennisbegivenheder.
Skær i kontingent og konsulenter
Mens DTF´s medlemstal de senere år er faldet er DGI´s tennismedlemstal steget. Selvom organisationerne samarbejder på enkelte områder, så er selve organisationerne stadigvæk opdelt. En sammenlægning er ikke på tegnebrættet. Så længe det er tilfældet er Lars Friis ikke i tvivl om den negative spiral vil fortsætte for Dansk Tennis Forbund. Hans opfordring er derfor klar.
”De må sætte kontingentet ned, det kan ske ved at skære i antallet af konsulenter og landshold. At få medlemmer til klubberne er et knoklearbejde herude i Jylland. Det er hårdt nok i sig selv, skal vi samtidig bære en moralsk forpligtelse til at bevare konsulentstillinger og landshold i hovedstaden, så hopper kæden af. Ja spørgsmålet er, om den ikke allerede er hoppet af, DTF har bare ikke helt opdaget det endnu,” slutter Lars Friis.
TENNISAvisen har i samme nummer som du har fat i her lavet interview med formanden for DGI tennis, Mogens Spangenberg. Her kan du blandt andet høre hans svar på, hvorfor DGI og DTF fortsat er to separate enheder til trods for åbenlyse sammenfald af interesser på en lang række områder.
