Finalepladsen var resultat af spillemæssige fremskridt med forbedret opbygning af point. I selve finalen var de mentale ressourcer ved at være slidte

20-årige Emilie Francati har efter sidste uges succes i double i Sharm El Sheikh, hvor hun vandt karrierens 6. double-titel, udelukkende koncentreret sig om single i den forløbne uges $15.000 turnering Soho Square Egypt F30 Women’s Future samme sted.

Philip Ørnø, som er medrejsende coach, har været meget tilfreds med den fortsatte spillemæssige udvikling, som han har konstateret på det seneste, og han fremsendte tidligere på ugen disse bemærkninger herom:
Emilie har i denne turnering virkelig haft godt styr på opbygningen af point – specielt forhånden har hun brugt effektivt ved at flytte bolden med spin og trykke til, når chancen opstår. Serven har næsten fungeret upåklageligt og har i hvert fald været et kæmpe våben, både til at redde kastanjer ud af ilden og score hurtige point! Baghånd longline har været on

I semifinalen, som blev omtalt i Tennisavisen lørdag, mødte Emilie kval-spilleren Jule Niemeier (GER), som kunne spille helt uden nerver, men Emilie fightede sig til sejren 2-6, 6-3, 6-4.

I søndagens finale var modstanderen 1. seedede no. 447 Sandra Samir (EGY), som vandt sidste uges turnering, hvor Emilie tabte semifinalen til 1. seedede no. 437 Anastasia Pribylova (RUS).
Egypteren blev for 2. uge træk vinder i Sharm El Sheikh, da hun vandt 6-3, 6-3 over Emilie, som virkede drænet for mentale ressourcer efter en flot uge, hvor Ørnø stadig var oppe at køre efter semifinalen, og han er sikker på, at der venter nye titler til Emilie.

Forrige artikelITF Stockholm: Formidabel turnering sluttede med flot 2. plads
Næste artikelDagens kampe mandag 30. oktober: ATP 1000 fra Paris og mere hyldest til Wozniacki
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.