Når det regner for alvor i troperne bliver der ikke mere tennis resten af dagen. Både Philip Hjorth og Patrick Kristensen nåede dog forinden at vinde deres 1. runde kampe mod lokale wildcard spillere

Da kampene i 1. runde ved Grade 1 turneringen 37th Asuncion Bowl i Lambare i Paraguay startede allerede kl. 0830 mandag morgen nåede man at afvikle de første 2-3 kampe på banerne, inden der for alvor blev lukket op for sluserne i tre kvarter med et trope-skyl, og ved 17-tiden var der fortsat så meget vand på banerne, at der ikke kunne spilles tennis resten af dagen

Regn i Paraguay
Foto: EuroElite

Inden der blev lukket op for sluserne nåede begge de 17-årige danskere, Philip Hjorth og Patrick Kristensen at afvikle deres kampe i 1. runde (R64), hvor Philip i den første kamp på Court 11 vandt 6-2, 6-3 over 16-årige Fabricio Schumliansky, der havde wildcard.

Arrangørerne havde også tildelt wildcard til Patrick Kristensens modstander Alan Benitez Garcia , som ligeledes er en 16-årig spiller fra Paraguay.
Patrick vandt uden større problemer 6-1, 6-1.

Både Philip og Patrick spiller allerede tirsdag kl. 1000 lokal tid deres kampe i 2. runde, hvor de begge møder seedede top-100 spillere, der var oversiddere i 1. runde.

Philip møder 5. seedede no. 38 Constantin Bittoun Kouzmine (FRA) og Patricks modstander er 10. seedede no. 64 Sergio Luis Hernandez Ramirez (COL).

Hannah Viller Møller spiller sin 1. runde (R64) kamp som 3. kamp på court 2, hvor hun også møder en top-100 spiller, no. 70 Shelly Krolitzky (ISR), så alle 3 danskere bliver for alvor udfordret i dagens kampe.

Patrick og Philip kan senere på dagen risikere at møde hinanden i double, hvor Philip er seedet 7 sammen med Juan Alejandro Hernandez Serrano (MES), der er oversiddere i 1. runde (R32).

Patrick og hans brasilianske makker Lucca Takeda Baptista møder senere på dagen Igor Gimenz (BRA)/Boruch Skierkier (ARG), og vinderen af den kamp møder sidst på dagen Philip og hans mexicanske makker.

Helena Francati blev som tidligere omtalt slået ud i kvalifikationen.
Hun får dog spillet alligevel, da EuroElite har arrangeret, at hun har spillet mod en japansk pige mandag, og tirsdag mod en anden japaner, som stadig er interesseret i at konkurrere, selvom de er slået ud i single.

Forrige artikelEM U12 piger kval: Danmark sluttede med sejr over Frankrig i Consolation finale
Næste artikelDavis Cup: Højt humør og tro på sejren
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.