Patrick Kristensen havde 2 matchbolde i 1/8-finalen mod 4 seedet koreaner

I 1/8-finalen ved LTAT ITF Junior Grade 2 i Nonthaburi, Thailand var Patrick Kristensen sidste tilbageværende deltager fra EuroElite teamet, og på papiret var han på en svær opgave, da han mødte 4. seedede no. 169 Uisung Park (KOR), der er rangeret mere end 300 pladser højere end danskeren.

Patrick gav ham god modstand og fulgte med til 6-6 i 1. sæt, hvor han dog tabte sættet 4-7 i tiebreak, men i 2. sæt fik Patrick kontrol over tingene, og han bragte sig foran 3-0, hvor kampen blev afbrudt et par timer på grund af regn, men efter et bad vendte Patrick tilbage med en ny gameplan, og han holdt fast i føringen og vandt sættet 6-1.
3. sæt blev igen en tæt affære, hvor Patrick ved 5-4 spillede sig frem til 2 matchbolde i modstanderens serv, men et par forkerte valg, som i Johan Garpereds omtale herunder betegnes som “sloppy shot-selection” betød, at koreaneren overlevede begge matchbolde, og kampen blev derfor afgjort i endnu en tiebreak, og det endte i stedet med koreansk sejr 7-6(4), 1-6, 7-6(4).

Patrick gav efterfølgende udtryk for, at han tabte kampen til sig selv, og at han bestemt havde sine chancer, men der er bare nogle områder der skal skærpes ind, som han udtrykte det.

Forrige artikelWTA Luxembourg 2016: Wozniacki overlevede “Boom Boom” Lisicki
Næste artikelITF Junior Hørsholm: Clara Tauson i semifinale – øvrige danskere færdige i single
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.