Olga Helmi fik uheldig lodtrækning og tabte i 1. runde til 1. seedet Polak. Clara Tauson er videre i både single og double

17-årige Olga Helmi var ikke tilsmilet af heldet, da der blev trukket lod til Grade 2 turneringen Miedzynarodowy Turniej Juniorów o Puchar Slaska i den Polske by Bytom, men da det ikke er muligt at “byt-om” undgik hun ikke at møde 1. seedede Ania Hertel (POL), der er no. 103 på ITFs rangliste, hvor Olga er no. 225.

Olga kunne ikke forhindre, at det blev sejr til den Polske favorit, som vandt 6-3, 6-1.

Olga Helmi
Foto: Sportsfotograf.com. – Olga Helmi

14-årige Clara Tauson, der er no. 165 på ranglisten, fik en lidt mere acceptabel lodtrækning, idet hun i 1. runde mødte en spiller fra kvalifikationen, hvilket i Grade 2 sammenhæng dog på ingen måde er udtryk for en “nem lodtrækning”.

Modstanderen var 17-årige Csenge Furak (HUN), der er no. 323 på ranglisten, og hun havde forinden vundet 2 kampe i kvalifikationen, inden hun blev besejret 6-4, 6-3 af Clara, der i 1/8-finalen torsdag møder 8. seedede no. 151 Baijing Lin (AUS).

Clara deltager i double sammen med Nina Stankovska (SVK), der i øvrigt tabte kvalfinalen i single til førnævnte Csenge Furak i 3 sæt.
Den Dansk-Slovakiske duo vandt i 1. runde 6-2, 6-1 over det Polske par Martyna Kubka/Karolina Wisniewska, og de møder i torsdagens kvartfinale Monica Cappelletti (ITA)/Viktoriya Petrenko (UKR).

Forrige artikelFrench Open 2017: Et kig på juniorernes betydning på WTA turen
Næste artikelEntryliste: Uge 24, International Nottingham, Boserup, Konta m.fl.
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.