Her kort efter Danmark har spillet sig tilbage i den næstbedste gruppe i Davis Cup begynder spekulationerne allerede om hvem Danmark monstro skal møde i Europa/Afrika gruppe 1.

En af de markante resultater i play off kampene om at blive i World Group var at Spanien tabte til Brasilien. Ja det betyder jo at Danmark kan trække Spanien op af hatten. Vi kan også møde Slovakiet, Uzbekistan, Holland eller Ukraine. Foruden dem er der alle holdene der allerede er i gruppe 1. Der kommer her på Tennisavisen senere yderligere analyser og muligheder for Danmark I Davis Cup. Det eneste vi med sikkerhed kan sige er at Danmark kommer til at møde langt stærkere modstandere end før.

Spørgsmålet er selvfølgelig: Har Danmark overhovedet noget at gøre i Europa/Afrika gruppe 1? Ja selvfølgelig har Danmark det. Hvis man har spillet sig derop, så fortjener man det. Diskussionen om det er ligeså tåbelig som diskussionen i sin tid om Caroline Wozniacki fortjente at være nr. 1. Hun havde pointene til det og så var hun nr. 1.

Kenneth Carlsen der har vist sig som en meget dygtig og inspirerende Davis Cup kaptajn og landstræner har vist en rettidig omhu omkring sit hold. F.eks fortalte Thomas Kromann hvordan Kenneth Carlsen var inde over deres træning allerede 2 1/2 måned før Davis Cup matchen. Carlsen har virkelig hjulpet Thomas Kromann Og Martin Pedersen op i niveau, så de kunne klare sig i et sådant svært opgør. Under kampene viste landstræneren hvor meget han engagerer sig i spillerne. Alt det har givet pote. Han har fundet den gode balance hos spillerne mellem at de skal tage ansvar og så samtidig give dem tryghed. Godt gået. Med Kenneth ved spillernes side og spillernes eget fantastiske gåpåmod, så har Danmark en chance.

Men et stort tillykke herfra til spillerne og lederne med oprykningen. Det var et “magic moment” både for os og dansk tennis.

 

Forrige artikelHvor spiller danskerne henne i uge 38?
Næste artikelWTA Tokyo: Bencic tromler videre. 6-3, 6-0 over Kuznetsova i 1. runde
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.