Efter at Frederik Løchte Nielsen havde sikret dansk sejr over Casper Ruud fik August Holmgren Davis Cup debut med sejr over Simen Sunde Bratholm

Med Dansk 3-1 føring efter Frederik Løchtes imponerende opvisning mod den nye Norske stjernespiller Casper Ruud var Danmarks sejr sikret, og den sidste kamp havde derfor ikke betydning for den samlede sejr.

Publikum skulle dog ikke nøjes med en enkelt 3-sæts kamp, og derfor blev den 5. kamp også gennemført.
Da der ikke blev tale om en altafgørende kamp mellem Søren Hess-Olesen og Viktor Durasovic, valgte det Danske hold at benytte 18-årige August Holmgren, som derved fik debut på Davis Cup holdet.

Norge ændrede også deres holdopstilling, og  derfor blev Augusts modstander 18-årige Simen Sunde Bratholm, der i februar fik debut på det Norske Davis Cup hold mod Letland med sejr 5-7, 7-6(5), 7-6(6) over Rudolfs Mednis.

Kampen mellem de to jævnaldrende kombattanter blev en jævnbyrdig affære, hvor 1. sæt blev afgjort i en tie-break, som August vandt 7-4.

I 2. sæt så det længe ud til, at kampen skulle afgøres i 3 sæt, da Nordmanden efter break til 3-2 havde mulighed for at serve sættet hjem ved 5-4, men en aggressiv baghånd fra August pressede Nordmanden til en fejl, som bragte Danskeren tilbage til 5-5.
August holdt derefter serv til 6-5, og han brød derefter Nordmanden endnu en gang og sikrede sig sejren 7-6(4), 7-5.

Tennisavisen havde efter kampen nedenstående interview med den Danske dubutant på et pressemøde, som blev livestreamet på Tennisavisens Facebook.

Sejren blev fejret på behørig vis med champagne, og nedenstående billede viser, at der var højt humør i den Danske trup

Det Danske Davis Cup Team
Foto: Tennisavisen – fra venstere: Søren Hess-Olesen, Thomas Kromann, Holdkaptajn Kenneth Carlsen, Frederik Løchte Nielsen, DTFs Sportschef Jens Anker Buus Andersen, August Holmgren – Forrest: Fysioterapeut Kim Løkke

Tennisavisen siger tillykke til det danske Davis Cup hold med sejren, som betyder at Danmark 15-17. september har hjemmebane i en kamp om oprykning til Group I Europe/Africa mod Sydafrika, der vandt 5-0 over Slovenien.

Desuden skal lyde en stor tak til Espen Hildrup fra Norges Tennisforbund for at stille billeder fra kampene til rådighed. Der findes flere billeder på disse links
Fredag: http://www.hildrupphoto.com/NTF/NationalTeams/Stavanger170407/DC170407/
Lørdag: http://www.hildrupphoto.com/NTF/NationalTeams/Stavanger170407/DC170408/
Søndag: http://www.hildrupphoto.com/NTF/NationalTeams/Stavanger170407/DC170409/

Forrige artikelWTA Charleston: Ungdommen sejrer!!
Næste artikelWTA Monterrey: Anastasia Pavlyuchenkova vinder Titlen
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.